Her på Mosevang 6 i Overlade får du en velindrettet bolig uden spildplads, hvor de lyse, indre rammer på ganske fin vis er forbundet med de tilsvarende hyggelige rammer udenfor. Du kommer til at bo roligt og børnevenligt på et blindt vænge, der fører ned til de naturskønne rammer ved mosen. Der er kort gåafstand til Overlades øvrige tilbud. Og endelig er der mulighed for at overtage hele herligheden ganske hurtigt.
Overlade ligger få kilometer fra bredden af både Limfjorden og Vilsted Sø. Endnu tættere på ligger Lundgård Skov, og den allernærmeste naturoplevelse finder du som nævnt ved mosen, der ligger for enden af vejen. Byen byder på en engageret borgerforening, og her er friskole, børnehus samt en lokal Dagli’Brugs.
Etplansvillaen fra 1977 står i en fin og indflytningsklar stand og byder på 121 m2 bolig, som suppleres af en integreret garage på 30 m2. Selve grunden tæller 900 m2.
Den veldisponerede planløsning uden spildplads og overflødige kroge giver dig en rummelig opholdsafdeling, hvor køkken, alrum og stue ligger i et åbent rumforløb. I alrummet lukker en karnap ekstrameget lys ind, og i vinkelstuen er der to udgange til det store, delvist overdækkede terrassemiljø, der strækker sig hele vejen fra forhaven og om i baghaven. Stuens indretning gør det i øvrigt muligt at inddrage en del af pladsen, hvis du får brug for et kontor eller yderligere et værelse ud over de tre, der allerede er her. Sidst men ikke mindst får du et brusebadeværelse og et bryggers med egen indgang.
Haven – både foran og bag huset – er anlagt, så den er let at pleje. Og den er mindst lige så let at nyde, for her er et stort sammenhængende terrasseområde, hvor det både er muligt at slikke sol og finde skygge samt ikke mindst læ og ly.
Kontakt os for en nærmere præsentation.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.