Villaen her på Nørregade 8A helt centralt i hyggelige Ranum tilbyder jer et hjem af den slags, hvor familielivet får mulighed for at udfolde sig på allerfineste vis. Her er nemlig både sørget for gode rammer om privatlivet og de fælles hyggestunder – og det gælder såvel inden døre som i den overskuelige have, der ligger dejligt ugeneret bag huset.
Den charmerende rødstensejendom blev opført i 1954, og det er tydeligt, at den løbende er blevet holdt ved lige, så de 153 boligkvadratmeter er i fin stand. Som et solidt pladsmæssigt supplement får I yderligere 96 meget anvendelige kvadratmeter i husets kælderplan, der med i alt syv gode ekstrarum tilbyder plads til eksempelvis opbevaring og hobbyaktiviteter.
Boligen fordeler sig over husets stueplan og første sal, og her er i alt fire rummelige værelser. Tre af disse ligger på førstesalen sammen med et badeværelse med badekar samt et stort multirum, mens det fjerde værelse ligger i stueplan og har adgang til eget toilet. Der er således potentiale for at indrette separat forældre- og børneafdeling.
I stueplan finder I også husets andet badeværelse samt et bryggers ved hallen, og herfra er der derudover adgang til hjemmets store opholdsmiljø, hvor stue, køkken og alrum smelter sammen til ét stort leverum. Fra køkkenet er der tilmed udgang til en dejlig terrasse, så det bliver let at tage aftensmaden med sig ud under åben himmel på de lune sommeraftener.
Beliggenheden er mindst lige så attraktiv for børnefamilien som selve ejendommen, for der er gåafstand til den lokale skole og de mange fritidstilbud i Ranum Multikulturhus, og Dagli’Brugsen venter inden for blot 200 meter fra hoveddøren. Når det gælder større byer ligger Løgstør inden for bare ti minutters kørsel, og I når Aalborg efter cirka tre kvarter i bil. Områdets smukke natur ved blandt andet Vilsted Sø og Trend Strand får I også let adgang til.
Kontakt os for en fremvisning og hør meget mere.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her