Her tilbydes en dejlig villa med et stort boligareal og en attraktiv planløsning.
Villaen er beliggende centralt i Ranum med gåafstand til alt i byen. Der er cirka en kilometer til den nærmeste skole, en cykeltur på under tre minutter. På trods af den centrale beliggenhed er villaen stadig placeret i et støjfrit og hyggeligt kvarter.
Villaen er opført i 1973 og præsenterer sig pænt med en facade af lyse mursten og hvide vinduer og døre. Den flisebelagte indkørsel leder op til huset og den tilhørende garage. Garagen er på 32 m2 med plads til både biler og opbevaring.
Selve villaen er i to plan med et boligareal på 198 m2. Arealet dækker over stue, køkken, fire værelser, to badeværelser og et bryggers. Fællesrummene er placeret i stueetagen, mens værelserne er placeret på førstesalen. Der er et badeværelse på hver etage. Denne planløsning er utrolig attraktiv for børnefamilien, idet der både er dejlige fællesrum, men også mange, store værelser.
Villaens køkkenalrum lyst og indbydende med skabe og skuffer i lyst træ og lys bordplade. I alrummet er der plads til at indrette flere spiseområder, hvis man ønsker. Fra alrummet er der udgang til husets terrasse, og gennem dobbeltdøre er der indgang til stuen. Stuen er et hyggeligt fællesrum belagt med lyst gulvtæppe.
Alle fire værelser er gode, store rum belagt med trægulv. Rummene kan udnyttes på mange måder, og der er desuden mulighed for at etablere et ekstra værelse. Fra det ene værelse er der udgang til en pæn, overdækket svalegang med udsigt udover kvarteret og grønne områder.
Begge husets badeværelser er funktionelle og i lyse nuancer. Badeværelset på førstesalen har både en stor bruseniche og hjørnebadekar, hvor man kan nyde et dejligt karbad efter en lang dag.
Til huset hører der en dejlig, nem have. Den er primært udlagt med fliseterrasser og græsplæne, og her indbydes der til mange, hyggelige timer sammen med familien.
Haven er desuden pænt afskærmet af grøn hæk hele vejen rundt, så man sikrer privatlivet.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.