Er du på jagt efter en bolig med masser af plads til en fornuftig pris? Måske et sted, der kan fungere som din fritidsbolig? Så kast et ekstra blik på denne ejendom. Her får du nærmest mere end masser af plads - hele 320 etagemeter - og da der ikke er bopælspligt, kan du benytte ejendommen, når det passer dig: som helårsbolig eller blot i fritiden. Du har oveni købet mulighed for at overtage det meste af indboet for 40.000 kr.
Med placering i centrum af Ranum får du adresse tæt på skole, børnehave og gode indkøbsmuligheder. Der er ikke langt til rekreative oplevelser ved eksempelvis Vilsted Sø, og det bliver også let at få mange timer til at gå ved eller endda på Limfjorden.
Ejendommen er opført i 1958, og den er løbende vedligeholdt. Du får 185 m2 bolig, og dertil kan du lægge yderligere 135 m2 i en høj og særdeles let anvendelig kælder. Grunden er på 385 m2, så den er ganske overkommelig at holde.
I stueplan får du et stort køkken-alrum, der ligger i forbindelse med en spisestue. Her er desuden en rummelig dagligstue og et stort soveværelse med udgang til terrassen over carporten. Førstesalen byder på to værelser og et brusebadeværelse.
I underetagen er der endnu et badeværelse, så hvis du og familien skal være færdige på samme tid om morgenen, er der ikke risiko for kø. Underetagen er desuden udstyret med vaskerum og fire store, disponible rum. Med den gode loftshøjde og med underetagens generelt gode beskaffenhed in mente er det oplagt at udnytte den gavmilde plads til mere end blot simpel opbevaring.
Haven ligger bag huset, og den er derfor dejligt afskærmet og privat. Over carporten er pladsen udnyttet til en terrasse, som er sydvendt, og hvor det derfor er oplagt at nyde solen, når vejret tillader det.
Lyder dette som en ejendom for dig? Bestil en fremvisning, og lad os give dig en nærmere præsentation af Rønnevej 24 i Ranum.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.