Sætter du pris på noget grønt for øjnene? Står solidt byggeri og en gennemtænkt planløsning også højt på din prioriteringsliste, når du kigger efter bolig? Og vil du gerne have mulighed for selv at præge dit nye hjems udseende? Så er Sønderbakken 15 her i Ranum bestemt et besøg værd.
Den rolige adresse er det oplagte udgangspunkt for en familiehverdag i trygge rammer. Her er kort gåafstand til de vigtigste indslag i hverdagen som pasning, skole og indkøb. Natur er heller ikke en mangelvare med kort vej til fjorden og med den store Vilsted Sø nærmest lige rundt om hjørnet.
Etplansvillaen i gedigne materialer er opført i 1975. Et gennemgående træk ved boligen er en rar, lys og indbydende atmosfære, og her er desuden råderum til en opdatering efter behov – hvis du eksempelvis vil udskifte vinduerne og bringe badeværelset ajour.
Villaen er smart opdelt i to lige store dele: en opholdsafdeling hvor fællesskab og samvær kan sættes i fokus og et mere privat værelsesafsnit. I sidstnævnte får du fire værelser af en rigtig god størrelse, hvoraf det ene har egen terrasseudgang. I denne del af huset er der også både badeværelse og gæstetoilet.
I opholdsdelen er det især den store stue, der løber med opmærksomheden. Herfra er også udgang til den sydvendte terrasse. Der er desuden direkte forbindelse til køkken-alrummet, så det er muligt at åbne mere op mellem de to rum. Endelig ligger bryggerset i praktisk direkte forlængelse af køkkenet.
Udenfor får du i forbindelse med carporten et udhus til værksteds- og opbevaringsbrug. Den vinkel, som værkstedet og selve huset udgør, former desuden en skøn krog, som giver masser af læ på terrassen. Med den sydvestvendte orientering er pladsen her ikke bare optimal i forhold til at fange solstråler. Den er også lige i øjet, når du vil nyde synet af den flotte have, som med sin særdeles generøse størrelse fremstår helt parkagtig.
Kontakt os for en fremvisning.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.