I det lukkede kvarter Bålhøj - lige over for Øster Brønderslev Centralskole - ligger denne dejlige familievilla. Villaen er delvist moderniseret, så du mangler faktisk blot at renovere badeværelse og soveværelserne, før stil og komfort er tidssvarende. Til ejendommen hører en skøn have med en dejlig terrasse, der vender stik syd, og en central beliggenhed i forhold til indkøb, skole, idrætsfaciliteter og skov samt busstoppested og motorvej.
Ejendommen er opført i røde sten i 1980 og byder på 125 indretningsvenlige kvadratmeter. Soveværelser er der tre af, og disse står ligesom badeværelset og gangen i oprindelig stil. Stuen, køkken-alrummet og bryggerset er som sagt renoveret, og der er valgt interiør i et nydeligt tidløst design fra JKE.
Vi begynder rundvisningen i boligens hjerte, køkken-alrummet, som er et indbydende rum med en god spiseplads og terrassedør. Herfra går vi videre ind i den store vinkelstue, hvor der er plads til at indrette både sofahjørne og en spiseplads til de mere festlige lejligheder. I rummet er der et skønt lysindfald fra store vinduespartier, som vender mod syd.
Husets badeværelse er stort og indrettet med badekar og bruseniche. Det trænger til en kosmetisk opdatering, men det er nemt at forestille sig en flot løsning med hvide klinker og interiør i en stil, der matcher køkken og bryggers.
Den sydvendte have er nem at vedligeholde, da den er anlagt med græs og enkelte buske langs hækken. Der er rig mulighed for at lege vandkrig og spille bold på græsplænen eller nyde solen på den solrige terrasse. Til ejendommen hører desuden en 29 m2 lukket garage, der er opført i samme arkitektur og årstal som huset.
Villaen er perfekt for dig, der ønsker et gedigent etplanshus med en god og funktionel planløsning samt en børnevenlig beliggenhed. Bestil en fremvisning.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her