Nybolig byder velkommen til denne renoverede villa i Hjørring, beliggende på Bispensgade 143.
Huset er opført i 1914 og den indvendige del er renoveret i 2011 med flot, stilrent og tidsløst design. Boligen byder på 121 kvm fordelt i to plan.
Stueetagen byder på en skøn entré med trappeopgang til 1. sal. Trappen er fra 2020. Fra entréen er der åbent til boligens køkken fra 2011 med stilrene sorte elementer og klinkegulv, som er gennemgående til opholdsstuen. Fra køkkenet er der udsigt til en gårdhave med gode muligheder for at indrette et hyggeligt miljø. Der er adgang til et lækkert badeværelse med bruseniche og god plads til vaskefaciliteter. Her er stilen er holdt i grå og hvide farver. Villaens hjerterum er opholdsstuen, som ligger i åben forbindelse med køkkenet. Her er fin plads til et spisebord og en sofagruppe, hvor mange gode stunder kan nydes af en ny ejer.
Førstesalen byder på et repos, hvor det er muligt at indrette et kontor og herfra er der adgang til tre gode værelser. Det ene værelse er for nuværende indrettet til et stort walk in closet, hvorfra der er adgang til et toilet.
Foruden boligen får I en garage 60m2 med gode muligheder for at indrette et værksted og en dejlig afskærmet, østvendt have.
Villaen står klar til at byde en ny ejer velkommen hjem.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.