Velkommen på Langagervej 21, en yderst central placering i Hjørring i et attraktivt kvarter i stille og rolige omgivelser. Fra villaen er der kort gåafstand til midtbyen, Park Vendia, stadion, sportsfacilteter, skole samt mange af Hjørrings uddannelsesinstitutioner.
Villaen er opført i 1947 og har de seneste år gennemgået en omfattende renovering fra kælder til kvist. Boligen råder over 129 kvm bolig og 72 kvm kælder i boligstand.
Villaens ydre fremstår meget flot med glaseret sort tegl, mahognivinduer, kobberkvist, tagrender og facaden er vandskuret. Tag og vinduer er skiftet i 2003 og er løbende flot vedligeholdt.
Villaen byder velkommen i en entré med trappeopgang til 1. sal samt adgang til det flotte køkken/alrum, hvorfra der er udsigt og udgang til en hævet træterrasse og den yderst velholdte og hyggelige have. Der er ligeledes adgang til et gæstetoilet.
Køkkenet er fra Vordingborg køkkenet og er holdt i et tidsløst design med hvide elementer samt en massiv træbordplade. Det ligger i åben forbindelse med en dejlig lys stue med brændeovn, som skaber hygge på de kolde dage. Der er ensartede, gennemgående gulve, som giver en god sammenhæng mellem de to rum.
Førstesalen byder på et repos, et lækkert wellnessbadeværelse med spabad og bruseniche. Der er valgt nogle flotte klinker, som udtrykker luksuriøsest og stil. Første sal byder desuden på to gode værelser samt adgang til et loftrum.
Kælderen er gravet ud og der er en god lofthøjde. Standen er rigtig god og på samme niveau som den øvrige bolig. Indretningen er med tre gode rum, et vaskerum med god plads til vaskefaciliteter og bordplads samt håndvask. Dertil kommer et dejlig lyst badeværelse med bruseniche og et teknikrum.
Udover villaen får I en dejlig lukket og helt uforstyrret have, som er indrettet med skønne oaser, drivhus og en flisebelagt sti til bunden af haven, hvor der er opført en nyere garage på 63 kvm, som er godt isoleret og med el-port mod sortestien. Bygningen er indrettet med et toilet, værksted og et depotrum.
Alt oser af kvalitet med yderst gennemførte detaljer. Der er gulvvarme overalt og toilet i alle tre plan.
Villaen fremtræder fuldkommen indflytningsklar med elegante rammer og en velovervejet planløsning.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.