Her er muligheden til den pladskrævende børnefamilie, som ønsker masser af bolig at udfolde sig på, en særdeles central beliggenhed samt en dejlig, velanlagt og helt uforstyrret have.
Når I ankommer til dette fine byhus, kan der parkeres i den åbne indkørsel eller i garagen. Der er også mulighed for at anvende en tilhørende åbne carport for enden af huset. I bliver mødt af det velholdte, gulmalede hus med flot sort eternittag Huset byder på en god planløsning og et skønt havemiljø.
Haven er særdeles velholdt med flotte bede, små snoede stier og her er nemt at finde en hyggekrog på de skønne terrasser. Der kan fint rykkes ind i skyggen på den overdækkede terrasse, som ligger i forbindelse med udhuset. Det flotte pavillondrivhus er havens midtpunkt og giver mulighed for at nyde den smukke have på de knap så lune dage.
På den 730 kvm grund er der opført et udhus, hvor der er bad og i den store garage, som ligger i forbindelse med udhuset, er der et fint værksted og god plads til bilen.
Huset er i halvandet plan. Stueplan indeholder et nyere køkken med flotte hvide elementer samt en sort og stilren bordplade. Køkken/alrummet har god plads til et større spisebord her fra er der adgang til et badeværelse med brus. Endvidere er der en entre, som også fungerer som fordelingsgang til en stor stue med nyt akustikgulv fra 2019, gangareal med adgang til et udhus, som er indrettet med et ekstra køkken samt et stort soveværelse.
Førstesalen er indrettet med et repos, som kan anvendes til kontor, to gode værelser, et toilet og et stort værelse/stue med et stort flot vinduesparti med adgang til en overdækket altan.
Huset er centralt beliggende; tæt på Hjørring Private Realskole, Muldbjergskolen, uddannelsesinstitutioner, Hjørring Stadion og gågadens pulserende handelsliv.
Så er I til super central beliggenhed, en uforstyrret have og et rummeligt hus med masser af muligheder, er dette måske noget for jer.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.