Interesseret i at blive kontaktet med relevante boliger før alle andre?
LukI naturskønne og idylliske omgivelser finder man denne stilrene, hvidmalede villa, der med sine 236 kvadratmeter er ideel for familien, der drømmer om et bo i landlig idyl, uden at gå på kompromis med hverken afstande eller kvalitet. Med blot fire minutters kørsel til Tårs, er man ikke langt fra den lokale skole, dagligvarebutikker og adskillige fritidsaktiviteter, som alt sammen også kan nås med telebussen på seks minutter. Grundens 1,5 hektar giver muligheder for alt mellem anlægning af køkkenhave og boldbane – eller begge dele. Boligen har, efter opførelsen i 1877, gennemgået en omfattende renovering i 2012, hvilket ses allerede i bryggerset; her står matsorte fliser i flot kontrast til de hvide flader på både vægge og skabe. Fra bryggerset er der indgang til den store garage, som fører ud til værkstedet og fyrrummet. Der er installeret Panasonic luft/vand varmepumpe i 2019.
De matsorte fliser fra bryggerset går igen i det stilrene Kvik Køkken, der ligesom husets øvrige rum er istandsat med en tydelig sans for detaljer; glasskabene er oplyste og matcher både facadevinduerne samt den dobbelte glasdør, der adskiller køkkenet og stuen. Fra køkkenet kan man ligeledes komme ud på den store sydøstvendte terrasse, hvor solskinstimer og grillstunder kan nydes med familie og venner. Fra køkkenet kommer man ind i den store opholdsstue, hvor der er plads til både middagsbord og sofahjørne. Her og i køkkenet er vinduerne mod vejen lydisolerede, så hverdagen kan nydes fri for udefrakommende støj. Stuens smukke gulv går igen i hallen, hvorfra der er indgang til husets ene badeværelse. Her understreges den elegante renovering med et spabad og sorte fliser med genskin. Fra hallen kommer man via halvsvingstrappens åbne trin op på førstesalens repos, der, sammen med de to værelser, har lyse parketgulve og skråtagsvinduer, som giver et skønt lysindfald. Husets soveværelse har smukke indbyggede skabe og udgang til den østvendte altan. Desuden er overetagens badeværelse indrettet med skråtagsvindue og bruseniche.
Udskrivningsprocent (%) | 25,9 |
Kirkeskat (%) | 1,19 |
Grundskyldspromille (‰) | 34,000 |
Vuggestue 0-2 år pr. md. Gns i 12 md. (Kr.) | 2.646 |
Børnehave 3-5 år pr. md. Gns i 12 md. (Kr.) | 1.639 |
Daginstitution 0-2 år pr. md. Gns i 12 md. (Kr.) | 2.646 |
Daginstitution 3-5 år pr. md. Gns i 12 md. (Kr.) | 1.639 |
Antal folkeskoler (Antal) | 7 |
Antal normalklasser (Antal) | 254 |
Gennemsnitlig skolestørrelse (Antal) | 804 |
Gennemsnitlig klassekvotient (Antal) | 22,2 |
Kontantpris | 1.795.000 |
Ejerudgift pr. md. | 1.678 |
Udbetaling | 90.000 |
Brutto ekskl. ejerudgift | 7.340 |
Netto ekskl. ejerudgift | 6.384 |
Nybolig Hjørring
Ejendomsmægler og valuar
Vurderingskonsulent for Totalkredit
KøberRådgiver m/Tryghedsmærke
kontaktkort