På en rolig, lukket vej i Hirtshals venter jer nu denne flotte villa fra 2009, der fremstår helt indflytningsklar og med et lyst og tidsløst udtryk. Boligens 172 m2 er blandt andet udnyttet med en seperat børne- og voksenafdeling, og integreret med huset får I desuden en carport og en god, garage med elport og akustikvenligt Troldtektloft. Udenfor kan I se frem til en enkel og let holdt have med en veltrimmet græsplæne samt to skønne fliseterrasser, der er vendt perfekt mod henholdsvis sydøst og sydvest.
Da ejendommen ligger på en blind vej, er der ingen gennemkørende trafik, og det er derfor et trygt sted for børn at vokse op. Samtidig tager det kun fem minutter til Emmersbæk Station, og cykelturen til henholdsvis indkøbsmuligheder, daginstitution og forskellige idrætsfaciliteter kan klares på syv minutter.
Villaen fremstår pæn og indbydende såvel ude som inde, og rummene har samtidig en fin størrelse, som gør dem nemme at møblere. De tre regulære børneværelser deles om det ene af boligens to badeværelser, mens der fra forældresoveværelset er adgang til det andet. Sidstnævnte har i øvrigt et godt, stort walk-in-closet og egen udgang til haven. Boligen rummer herudover en lys opholdsstue og et lækkert køkken-alrum med smukt, sort flisegulv, der står i flot kontrast til køkkenets stilfulde inventar. Boligen rummer også en fin, bred entré samt et bryggers med plads til vaskemaskine og tørretumbler. Helt ideelt er der i øvrigt tørskoet indgang til bryggerset fra garagen.
Skønt isoleret skur i haven - på ca. 10 kvm. - med et væld af anvendelsesmuligheder.
Eventuelt bytte med anden mindre bolig eller fritidshus!
Vil I vide mere om denne moderne familievilla? Eller vil I selv forbi og se den? Så giv os et kald allerede i dag!
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.