Centralt i Frederikshavn finder I denne smukke murermestervilla med vinduer i træ/alu fra 2011, og hulmursisoleret i 2011. Den pragtfulde villa er placeret på en attraktiv adresse, i et børnevenligt og roligt kvarter, med alle hverdagens praktiske gøremål lige rundt hjørnet. Her får I gåafstand til skoler, indkøb, daginstitutioner og Hånbækcenteret, og blot 15 minutters gang ind til byens hyggelige caféer og shoppingmuligheder. Villaen ligger i et populært og roligt villakvarter.
Indendørs er der i høj grad også skruet op for det gode liv, i en smuk og gennemført indrettet villa. I stueplan finder I et stort og flot køkkenalrum fra 2009, der med sit moderne og smukke interiør, gode stand og lækre løsninger, samt rummelighed og plads, er som skabt til familiens samlingspunkt. I den store og lyse stue, kan I indrette jer med både opholdsafdeling og spisestue, eller tv-stue og læsehjørne - mulighederne er mange. I stueplanen ligger også et charmerende gæstetoilet, og en smuk trappeopgang til førstesalen, hvor I finder villaens vidunderlige badeværelse fra 2010. Her er der et fantastisk design, de gode løsninger med ovenlysvinduer, to håndvaske og hele to separate brusere - et rent velværerum. Heroppe ligger der to dejlige værelser, der, som resten af boligen, er lyse og smagsfulde, og velholdte. Villaen rummer også en god kælder, hvor bryggers med vaskefaciliteterne ligger, ved siden af tre disponible værelser.
Udenfor ligger en skøn og indbydende have og venter på jer. Her er der drivhus, hyggelig træterrasse og en velplejet og flot have, der rummer muligheder for både leg og samvær, såvel som afslapning og ro.
Vægter I både en dejlig og rolig beliggenhed, og en smuk og velholdt villa højt, er Ingeborgvej 31 et virkelig godt bud, og vi vil naturligvis gerne give jer en uforpligtende fremvisning eller svare på yderligere spørgsmål. Kontakt os gerne allerede i dag.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.