Yderst velbeliggende og indbydende villalejlighed med smukt lysindfald og fra køkkenet adgang til rummelig, sydvendt altan. Villalejligheden ligger i gåafstand til Amager Strandpark, og er inden for det seneste år blevet renoveret og istandsat, så alle 135 kvadratmeter udnyttes optimalt.
Her har vi fornøjelsen af at præsentere en stor villalejlighed i 2 plan med hele 4 soveværelser. Boligen er beliggende i et af Amagers mest eftertragtede kvarterer nær Amager Strandpark med metrostationen lige nede af vejen, som bringer dig hurtigt og let til City. Der er fine indkøbsmuligheder med caféliv i kvarteret både tæt på strandparken og på Amagerbrogade, hvor du finder alverdens specialforretninger.
Selve lejligheden er placeret på 1. og 2. sal i en charmerende og velholdt ejendom fra 1918. Ejendommen er gråpudset med sort betontegltag. Ejerforholdet i ejendommen er 50/50, og man deler således i behageligt fællesskab med underboen den hyggelige have med frugttræer, der ligger mod syd.
Indenfor åbner villalejligheden sig op i et stort "leverum", der blandt andet består af et smukt åbent køkken med alle moderne faciliteter inkl. vinkøleskab. I dette skønne alrum er der også plads til det helt store spisebord langs en elegant, indbygget reol, og den vinkelrette stue byder på masser af plads til en hyggekrog med hjørnesofa. Fra køkkenet er der desuden udgang til den sydvendte altan mod haven. Ligeledes på 1. salen er der et lyst soveværelse med indbyggede skabe samt et praktisk (gæste)toilet.
På 2.salen folder lejligheden sig yderligere ud i form af 3 lyse og brugbare værelser og et repos samt et badeværelse, selvfølgelig med gulvvarme. I kælderen, der deles med underboen, finder I endnu et renoveret og pænt badeværelse, et vaskerum/bryggers, et praktisk værksted og ikke mindst et stort og eget disponibelt rum til opbevaring eller hjemmekontor.
Under den rummelige terrasse i haven er der desuden endnu mere plads til fælles opbevaring.
Bedre beliggenhed på Amager og flottere istandsat villalejlighed finder I næppe. En villalejlighed der skal ses.~
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.