Sjældent udbudt andelsbolig i flot velholdt ejendom anno 1918. Carl Blochs Gade er en del af området Mølleengen, som af Aarhus Kommune, er blevet udnævnt til kulturområde. Her har du indenfor kort afstand blandt andet AROS, Musikhuset og Godsbanen. Nærmiljøet byder på gode indkøbsmuligheder samt Åen i Aarhus, som er rig på smagsoplevelser, samvær og smil. Desuden nem adgang til Brabrandstien og Botanisk Have.
Lejligheden ligger lyst på 3. + 4. sal og du vil hver dag kunne nyde den skønne udsigt over Åen, det grønne område og til Botanisk Have.
Indrettet med fordelingsgang med god plads til overtøjet og opbevaring. To gode og rummelige soveværelser med flotte plankegulve og pudsede lofter. Badeværelset er udnyttet optimalt med sep. bruseniche, skabsarrangement samt vindue til det fri. Mulighed for at inddrage en del af entréen, såfremt man vil etablere egen vaskesøjle.
På 4. sal finder du lejlighedens centrale samlingssted - køkken/alrummet med masser af skabsplads og stor spiseplads hvor hele familien kan samles. Køkkenet er fra ca. 2011 og med alt i hårde hvidevarer.
Rummelige og lys opholdstue med plankegulve og stukloft - herfra er der ligeledes en fantastisk udsigt til den nye park og bydel i Ceresbyen.
Yderst velfungende andelsforening med en meget sund økonomi. Ejendommen fremstår udvendigt i god stand med bl.a. nyere tag fra 2011 og vinduer fra 2006.
Bag ejendommen er der en super hyggelig gårdhave.
Kontakt Nybolig Aarhus City for en fremvisning.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.