GOD ANDELSFORENING: Nu kan I blive de heldige indehavere af denne andelsbolig, der med sin centrale placering giver jer nem adgang til alle byens tilbud. Her får I en klassisk toværelses lejlighed med en billig boligydelse, der vil danne et godt udgangspunkt for jeres hverdag.
OMRÅDE:
I bosætter jer i udkanten af Øgaden, hvor I vil være i gåafstand til alt i centrum. Det nærmeste supermarked er blot 550 meter væk, så de daglige indkøb kan foretages tæt på hjemmet, og der er hverken langt til Karolinelund, Østre Anlæg eller havnefronten, når I ønsker at gå en tur eller nyde en hyggelig stund i grønne omgivelser. Gå på opdagelse i de stemningsfulde gader i centrum, hvor I har et bredt udvalg af butikker til rådighed, ligesom I også finder adskillige cafér og spisesteder, hvis I får lyst til at spise ude. Dertil kan I også nemt tilgå den offentlige transport med et busstoppested tæt på boligen.
EJENDOM:
Lejligheden ligger på første sal i en god andelsforening med en billig boligydelse og mange fællesfaciliteter, heriblandt fællesvaskeri, cykelskur samt orangeri og legeplads i gården. I det hele taget er gårdmiljøet virkelig charmerende; her er der anlagt have, mens I også kan nyde tilværelsen på den store solterrasse, hvor der tilmed er plads til at invitere venner og familie forbi.
INDRETNING:
Overalt i boligen bliver I mødt af en lys og let atmosfære, og det vil være ligetil at flytte ind og etablere et dejligt hjem. Stuen møbleres nemt efter lyst og behov; her kan I glæde jer til et diskret stukloft, der bidrager med en herskabelig stemning, mens lyset strømmer ind ad de to dannebrogsvinduer. Boligens 58 m2 fordeler sig også på et soveværelse, hvor bruseniche kan gemmes væk bag et gardin, når den ikke er i brug. Ved entreen tilgår I lejlighedens toilet, og dertil finder I et pænt og nydeligt køkken med udsigt til gården.
Kontakt os gerne for en fremvisning. Vi glæder os til at se jer!
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.