Nybolig Tisvildeleje

Oehlenschlæger & Dileng

Kontakt os
Kontakt os
Besøg os
Hovedgaden 2
3220 Tisvildeleje
Åbningstider

Din lokale ejendomsmægler i Tisvildeleje


Nybolig Tisvildeleje i Nordsjælland har eksisteret siden august 1996 og har en god og synlig beliggenhed ved indkørselsvejen til Tisvildelejes bymidte – lige over for Skovporten.

Forretningen holder til i en gammel købmandsbutik, hvor ejendommene præsenteres med høj synlighed for de mange forbipasserende, der passerer på vej ind til bymidten eller på tur igennem skoven.

Vi handler ejendomme i Gribskov Kommune

Nybolig Tisvildeleje drives i dag af Laila Wulff Dileng og Rasmus Bjørn Oehlenschlæger, der også står bag Nybolig Rågeleje – Vejby, og som igennem mange år har hjulpet både sælgere og købere godt videre på boligmarkedet.

Begge har et nært og indgående kendskab til Gribskov Kommune. Forretningen dækker både 3220 Tisvildeleje, 3200 Helsinge, 3230 Græsted (inkl. Udsholt og Udsholt Strand) samt 3210 Vejby (inkl. Vejby Strand og Rågeleje).

Tisvildeleje byder på en god infrastruktur og en perlerække af naturoplevelser lige uden for døren samt et både aktivt og hyggeligt by- og lokalmiljø med en god variation af specialbutikker, et bredt udvalg af cafeer og wellnesstilbud, en biograf og meget mere. Derudover har kommunen, skole og børnepasningsmuligheder ligesom der er grundlag for et både sjovt og aktivt fritids- og foreningsliv.

Et område med en masse at byde på

I naturområdet Tisvilde Hegn, der strækker sig fra Tisvildeleje til Asserbo og Liseleje, finder man bl.a. Troldeskoven, som er en yndet attraktion for både sommerhusgæster og lokale. Troldeskoven og Tisvilde Hegn er samtidig en del af Danmarks næststørste nationalpark, nemlig Nationalpark Kongernes Nordsjælland. Der er med andre ord en masse at komme efter for enhver der nyder at tilbringe tid i naturen.

Tisvildeleje byder derudover på en af Nordsjællands bedste og mest børnevenlige sandstrande. Og med blot 35 minutters køretid i bil fra centrum af København samt togforbindelse til Hillerød, er området særdeles attraktivt at bosætte sig i, hvad enten man søger et fritidshus eller et helårshus.

Planlægger du et salg?

For os er det helt afgørende, at du føler dig taget i hånden og inddraget hele vejen gennem dit boligsalg. Det gælder lige fra vores første indledende kontakt til den endelige handel er indgået.

I tæt samarbejde med dig udarbejder vi en handlingsplan for dit salg. Handlingsplanen indeholder bl.a. en grundig og realistisk vurdering af din bolig samt en målrettet plan for, hvordan vi vil markedsføre den.

Sammen vil vi have en løbende dialog om forløbet. Og når vi får en bolig til salg, informerer vi dig løbende om, hvordan salget skrider frem, ligesom vi sørger for at give dig en tilbagemelding hver gang vi har fremvist din bolig til en potentiel køber.

Alt det praktiske omkring salget tager vi os af og med vores store køberkartotek, kunder, der er på udkig efter alt fra villaer og lejligheder over landejendomme til sommerhuse, skal vi nok finde en køber til netop din bolig.

Er du på boligjagt?

Hos Nybolig Tisvildeleje står vi klar med professionel køberrådgivning hele vejen igennem købsprocessen. Uanset hvor du er i livet – og uanset hvor i landet du overvejer at bosætte sig – kan vi hjælpe med at finde den rette bolig til dig og dine behov.

På samme måde hjælper vi også, hvis du f.eks. ønsker vores vurdering af, om en bolig, du er interesseret i, er fair prissat eller du har brug for hjælp til at skabe overblik over de mange juridiske dokumenter, der naturligt følger med en bolighandel.

Her hjælper vi dig bl.a. med at sikre, at alle dine forbehold bliver skrevet ind i købsaftalen. Derudover tager vi gerne med dig ud og besigtiger boligen. Og hvis du ønsker det, står vi også for at forhandle pris og vilkår med sælger på dine vegne.

Vi hjælper kort sagt med alt. På den måde sikrer vi, at processen bliver så enkel og overskuelig for dig som overhovedet muligt. Du kan læse mere om Nybolig Køberrådgivning her.

Kontakt os i dag

Uanset om du går med salgs- eller købstanker, står vi klar til at rådgive dig. Samtidig hjælper vi dig også gerne med at foretage en salgsvurdering af din bolig – gratis og ligeledes helt uforpligtende.

Kontakt os allerede i dag på tlf. 4731 1900 for en uforpligtende boligsnak med udgangspunkt i din situation og dine konkrete boligbehov.

Vi ser frem til at møde dig.

Virksomheden har tegnet ansvarsforsikring og garantistillelse hos HDI Global Specialty, Langebrogade 3F, 1411 Købehavn K. Telefon: 3336 9696.
Forsikring dækker kun formidling af ejendomme beliggende i Danmark fra kontorer beliggende i Europa

CVR: 4425 9427

Læs mere om Nybolig Tisvildeleje

Læs vores persondatapolitik her.

Nybolig har 0 boliger

Indlæser...
Internet Explorer understøttes ikke
Du bruger en browser, som vi ikke understøtter. Brug en af følgende browsere til at besøge vores side.