Klassisk og herskabelig lejlighed på sublim beliggenhed
I en flot og bevaringsværdig ejendom fra 1890 med masser af detaljer og dekorationer på facaden finder I denne treværelses lejlighed, som er indbegrebet af en rigtig københavnerlejlighed. I får adresse midt i byen i Gammelholm, som blev skabt i 1800-tallet af arkitekt og byplanlægger Ferdinand Meldahl. Herluf Trolle var kaptajn og er kendt for at grundlægge kostskolen Herlufsholm og fik opkaldt en af Københavns både den gang og nu meget charmerende gader efter sig – her hvor lejligheden udbydes.
Udover at selve gaden er eftertragtet, ligger den nær Nyhavn med den helt særlige maritime og uovertruffet festlige stemning, ligesom I bor tæt på kulturelle højborge som Det Kongelige Teater og Charlottenborg. Jeres nabolag inkluderer også rekreative områder som Amaliehaven, og når I fortsætter, kommer I hurtigt til Kastellet og Langelinieparken, der ligger lidt længere ude langs havneløbet, og hvor der er perfekte forhold til en morgenløbetur. Butikslivet omkring Strøget og stræderne ligger skam også i jeres helt nære aktionsradius, og det samme gør et hav af caféer, spisesteder, vinbarer og gallerier.
Den udbudte lejlighed er på 92 kvadratmeter, og den er placeret oppe på tredje sal med masser af lysindfald i især den største stue, hvilket medvirker til at skabe en fantastisk atmosfære hjulpet godt på vej af den generøse loftshøjde på 2,80 meter og de velkendte detaljer som stukkanter og flot vedligeholdte gulve. Mellem de to stuer er der originale og meget elegante fløjdøre med fyldninger, og længere henne ad gangen i retning mod køkkenet ligger soveværelset.
Køkkenet har sin egen charme og er udstyret med et cirka tyve år gammelt Kvänum-køkken med massive træbordplader og i det hele taget en gennemsolid snedkerkvalitet, som bare holder stilen. Der er også et pænt badeværelse og en lille entré i denne klassiske og attraktive lejlighed.
Ejendommen stiller et depotrum til rådighed, og der er også en lille hyggelig gård med borde, bænke og grill, hvor I kan nyde udelivet i stille og rolige omgivelser sammen med jeres naboer og gæster. Og når I skal mærke byens kosmopolitiske puls, deltage i den livlige bystemning eller finde jeres foretrukne café blandt de mange tilbud er det hele lige rundt om hjørnerne fra jeres elegante gade.
Økonomien i boligen
Skal Nykredit Bank ringe for en snak om din boligøkonomi?
Fortæl os, hvornår det passer dig, så ringer en rådgiver fra Nykredit Bank dig op til en uforpligtende snak om dine lånemuligheder. Så er du et skridt tættere på din nye bolig.
Vi bruger dine oplysninger til at forberede samtalen. Læs mere i Nykredit Banks privatlivspolitik
Kontakt

Kontakt
Frederik Kromann
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse
Fakta om København Kommune
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Opret dig i køberkartoteket og få besked om lignende boliger.
Få direkte besked, når der kommer relevante nye boliger til salg, der matcher dine ønsker. Du ser også de boliger, vi får til salg, som vi ikke viser på Nybolig.dk.
Tilpas filtre og opret