Smuk og stemningsfuld hjørnelejlighed i Det Blå Pakhus
Nu har vi den store glæde at udbyde en lejlighed, der både er kvalitetsrig, stilfuld og unik. I Det Blå Pakhus (som pudsigt nok er rødt) kan I blive de heldige ejere af en skøn hjørnelejlighed på 130 kvm. De ikoniske pakhus-bjælker giver hjemmet sjæl, det samme gør de buede vinduer og udsigt til havnelivet; mens en moderne indretning og elevator gør hjemmet yderst komfortabelt.
Dette er i sandhed et hjem for jer, som ønsker at bo i historiske rammer. Pakhuset stod færdigbygget tilbage i 1783, dengang havnen var et handelscentrum, og skibene lagde til kaj med varer fra nær og fjern. I dag er kajerne blevet til moderne byrum, og handelsskibene er erstattet af kajakker, lystbåde og solbadende københavnere. Men pakhuset står her stadig. I 1970’erne blev den ikoniske og fredede bygning renoveret og omdannet til beboelse, og I overtager derfor et lyst og velindrettet hjem med historiske detaljer og en helt særlig stemning.
Lejlighedens 130 kvm fordeler sig over en åben planløsning, og rumfordelingen passer især godt til parret eller solisten. I får et stort og dejligt soveværelse, hvor der fint er plads til dobbeltseng og arbejdshjørne, samt et rummeligt badeværelse med smukke flisevægge og separat bruseniche. Dertil kommer en entré med skabsplads og gæstetoilet og så hjemmets store, åbne leverum, der forener køkken og stue i ét. Det åbne køkken er en ren fornøjelse, for her er gode faciliteter samt bord- og skabsplads til alverdens køkkenudstyr. Mens stuen kan indrettes med bløde sofaer og en læsekrog med kig til vand.
Hele hjemmet fremstår velholdt og indbydende, og de smukke gulve binder boligen fint sammen. Det samme gør de tykke, blotlagte bjælker, og så er lysindfaldet er noget for sig, for her på hjørnet får I sol fra både syd og vest. I stuen åbner en fransk altan op til den friske luft, og stiller I jer med armene på gelænderet, kan I skue ud over Amaliehaven, lade blikket glide over det blå vand, videre mod Operaen, Papirøen og andre ikoniske bygninger.
Alt det praktiske er der også styr på. En elevator gør hverdagen ligetil, og til ejendommen hører også fælles vaskeri og aflukket, privat parkering. Beliggenheden placerer jer midt mellem Kastellet og Amalienborg, og hele Indre By er i gåafstand. I kan slentre til de mange specialbutikker og restauranter langs Bredgade og Store Kongensgade, I kan kigge forbi Skuespilhuset og Det Kgl. Teater, besøge en lang række museer og altid runde dagen af med en aftentur langs vandet.
Økonomien i boligen
Bliv kontaktet om dine lånemuligheder
Udfyld dine oplysninger, og lad os hjælpe dig videre. En rådgiver fra Nykredit kontakter dig snart for en uforpligtende samtale om dine lånemuligheder og økonomiske behov.
Kontakt

Kontakt
Johannes Kloster
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse
Fakta om København Kommune
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Opret dig i køberkartoteket og få besked om lignende boliger.
Få direkte besked, når der kommer relevante nye boliger til salg, der matcher dine ønsker. Du ser også de boliger, vi får til salg, som vi ikke viser på Nybolig.dk.
Tilpas filtre og opret