I flytter ind på en adresse i høj kurs, når I flytter ind her på Nørre Søgade, for jeres nye hjem placerer sig midt mellem Peblinge Sø og den stemningsfulde Nansensgade, hvor lækre spisesteder, specialbutikker og små caféer ligger på stribe. I befinder jer altså i det inderste København, hvor I bor med bylivet omkring jer, og samtidig kan I nyde forårsvejret i Ørstedsparken eller en frisk løbetur omkring Søerne. Få minutters gang herfra venter Købmagergade, som frister med shopping, og vil I supplere indkøbene med delikatesser fra alle verdenshjørner, har I Torvehallerne som nabo. Kort fortalt, en drømmeadresse for jer, der elsker storbylivet.
Den attraktive beliggenhed tilsættes en toværelses lejlighed, som vil tiltrække alt fra singlen til parret i alle aldre. Lejligheden ligger på første sal i en klassisk 60’er-ejendom, og her starter turen i en nydelig entré, der giver et fint eksempel på boligens pæne stand og enkle indretning. Samtidig vil I bemærke, hvordan pladsen er udnyttet til fulde, så i entréen er der både indtænkt opbevaring og installeret vaskemaskine.
De 55 kvadratmeter er godt fordelt, så de føles som mere, og I får nogle rum med god plads samt en luftig atmosfære. På badeværelset kan I glæde jer over den separate bruseniche, og så fuldendes rummet af det karakteristiske terrazzogulv, som tilfører hjemmet den klassiske 60’er-charme - og terrazzo har i den grad fået en renæssance i indretningen.
Det er en dejlig oplevelse at træde ind på soveværelset, for brede vinduer strækker sig fra væg til væg, så rummet fyldes med dagslys, og der er skabt en flydende overgang mellem inde og ude. Endnu en skøn detalje, der er værd at bemærke, er det pæne gulv, som følger jer gennem hele hjemmet og sørger for en fin sammenhæng mellem rummene. Det går altså også igen i det åbne opholdsmiljø, som sætter prikken over i’et på en god planløsning. Her ligger køkken og stue ud i ét, så I får et ægte leverum med fokus på hygge og samvær; her kan der lægges sidste hånd på middagen i det stilrene køkken, mens gæsterne underholdes.
Sidste stop bliver jeres helt private uderum, for turen rundes af med manér på den store altan, som udvider boligen med et ekstra opholdsrum i sommerhalvåret. Altanen bliver jeres faste base, når vejret er godt, og her kan I nyde alt fra morgenkaffe i solen til grillhygge senere på dagen.
Tilbage er der kun at sige: Velkommen hjem!
BOOK EN FREMVISNING NU HOS NYBOLIG MUNCH & BJERREGAARD!
BESTIL EN GRATIS & UFORPLIGTENDE SALGSVURDERING ALLEREDE I DAG HOS NYBOLIG MUNCH & BJERREGAARD PÅ TLF: 3587 7000!
VI HAR BUTIKKER PÅ.
- Torvegade 27, 1400 København K
- Jagtvej 55, 2200 København N
- Frederikssundsvej 29, 2400 København NV
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.