- Altan
- Kælderrum
- Gårdmiljø
- Vaskeri
- Cykelparkering
Lys lejlighed med to altaner og udsigt til Christianshavns Kanal
At være nabo til smukke Vor Frelser Kirke og have udsigt til kanalen, der smyger sig roligt omkring Christianshavn. Det lyder jo skønt, og det er netop sådan, det er at bo i denne lyse, indflytningsklare treværelses lejlighed.
En atmosfære, som den Christianshavn besidder, er svær at finde nogen andre steder. Roen langs kanalen, hvor fine, gyngende både lægger til; livet, der udfolder sig på de brostensbelagte gader; og naturen ved Voldene, der indrammer bydelen, er bare helt speciel. Det er mere præcist lige ved Vor Frelser Kirke, at I skal forestille jer at bo, og bare 200 meter fra Christianshavn Metrostation.
Lejligheden ligger i en pæn ejendom fra 1938, som er gennemgribende renoveret med nye vinduer og altaner. Både facade og tag er ligeledes renoveret, ligesom ejendommens VVS-installationer er udskiftet – og sælger har afholdt udgifterne. Jeres nye lejlighed ligger godt oppe på anden sal, og her er lysindfaldet skønt, mens lejligheden er lige så flot velholdt som ejendommen.
Indendørs bydes I velkommen af en rummelig entré med indbyggede skabe med afsæt til et køkken, et badeværelse og to værelser. Køkkenet ligger i åben forbindelse med entréen og har en funktionel og stilren indretning med alle hårde hvidevarer. Badeværelset er ligeledes indbydende i hvide klinker og med separat brus.
To gode soveværelser giver rigtig gode indretningsmuligheder, uanset om I ønsker soveværelser, en spisestue eller måske et hjemmekontor, mens den store stue danner boligens hjerterum, hvor lyse gulve og et dejligt lysindfald skaber en behagelig atmosfære.
Og som prikken over i'et har I rigtig gode muligheder for at nyde udelivet og solens bane, med udgang til altaner fra begge værelser; en har udsigt til gården i nordøst, mens den anden vender mod gaden og det hyggelige miljø langs kanalen i sydvest.
Her smelter byens puls, historiske omgivelser og naturskønne åndehuller sammen – og I har det hele lige uden for døren!
Økonomien i boligen
Bliv kontaktet om dine lånemuligheder
Udfyld dine oplysninger, og lad os hjælpe dig videre. En rådgiver fra Nykredit kontakter dig snart for en uforpligtende samtale om dine lånemuligheder og økonomiske behov.
Kontakt

Kontakt
Jan Thomsen
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse
Fakta om København Kommune
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Opret dig i køberkartoteket og få besked om lignende boliger.
Få direkte besked, når der kommer relevante nye boliger til salg, der matcher dine ønsker. Du ser også de boliger, vi får til salg, som vi ikke viser på Nybolig.dk.
Tilpas filtre og opret