- Altan
- Gårdmiljø
- Cykelparkering
Charmerende 2V med stor vestvendt altan midt på Christianshavn.
Nydelig bybolig med altan midt på Christianshavn
En flot og klassisk toværelses lejlighed kan nu blive din – din! Din egen base, dit eget hjem, dine egne 51 kvadratmeter. I så fald går livet til én af Christianshavns fine, gamle ejendomme fra start-1900-tallet, og du kommer endda til at få en stor altan oveni. Og foreningen? Den kører på skinner.
Førstehåndsindtrykket er en pæn vej; rolig og med udmærkede parkeringsmuligheder. Dér troner ejendommen med de flotte indgangspartier, de brede, lysgivende dannebrogsvinduer og de frithængende altaner. Én af dem bliver din. Flotte, gamle plankegulve fylder lejligheden ud, mens loftshøjden strækker sig omtrent 2,8 meter op mod stukken. Du kommer hjem til det indbydende køkken-alrum, der bag det nye køkkens hvide fyldningsfronter gemmer på en opvaskemaskine, og i dette åbne rum kan snakken gå lystigt – mod vest kan du udvide opholdsarealet hele sommerhalvåret med afsæt til altanen. Mod øst har du soveværelset, hvis gode størrelse er værd at bemærke sig. Endelig får du glæde af et udvidet badeværelse, så du kan bade i en separat bruseniche, hvilket ikke er alle københavnere forundt. Her kan man altså tale om en både indbydende og virkelig veldisponeret bylejlighed! I stedet for kælderrum har man adgang til pulterrum i opgangen, hvor man har vaskemaskine og opbevaringsmuligheder.
Altanen bliver din oase. Og den vender mod vest. Perfekt. Du kan indrette den med cafésæt, loungemøbler, og du kan gro frisk rosmarin til middagene i én af mange altankasser. Det bliver endnu bedre, at du også kan smutte lige ned i den store gård, som er rigtigt hyggelig med plæne, beplantning og flere miljøer, når du vil invitere venner og familie over i godt vejr. Det hele kører, som det skal, så du kan sove godt om natten – ejerforeningen er ganske velfungerende.
Du vil elske dit nye nærmiljø. På få minutter kan du gå til alt det, der gør Christianshavn til sådan en unik bydel. I den ene retning har du Christiania, voldene og den flotteste rute op til livet på Refshaleøen, og i den anden retning har du kanalerne, adgangen til Indre By og nogle af Københavns mest ikoniske spisesteder og barer, herunder Sankt Annæ 8, Café Wilder, Fingerbøllet, Eiffel Bar og Sofie Kælderen, og undervejs er du allerede stødt på indkøb og en god kaffe to-go. Her er noget for enhver smag, uanset om du er single-bymenneske eller boligsøgende med din partner – måske leder du efter det perfekte forældrekøb.
Her har du det. Dit nye hjem. Book en fremvisning.
Økonomien i boligen
Opret dig i køberkartoteket og få besked om lignende boliger.
Få direkte besked, når der kommer relevante nye boliger til salg, der matcher dine ønsker. Du ser også de boliger, vi får til salg, som vi ikke viser på Nybolig.dk.
Tilpas filtre og opretKontakt

Kontakt
Frederik Kromann
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse
Bliv kontaktet om dine lånemuligheder
Udfyld dine oplysninger, og lad os hjælpe dig videre. En rådgiver fra Nykredit kontakter dig snart for en uforpligtende samtale om dine lånemuligheder og økonomiske behov.