Vodroffslund er en rolig lille sidegade i hjertet af Frederiksberg, hvor alt ånder fred og ro, selvom I bor centralt med adgang til alle bydelens højdepunkter indenfor få minutter. I skal vitterligt bare lige dreje om hjørnet og gå 150-200 meter, og så befinder I jer ved Søerne og kan frit nyde en løbetur eller gåture med to-go-kaffe langs stierne. Ren hverdagsidyl midt i travlheden. Foruden Søerne, som udgør en skøn "pause-zone" i byen, er det særligt de mange centrale knudepunkter, der kendetegner jeres nye nabolag. I bor tæt på Gammel Kongevej, som er kendt for sin helt unikke stemning; med masser af delikatesseforretninger, specialbutikker, gode caféer, spisesteder og vinbarer! Af yderligere shoppingmuligheder har I Frederiksberg Centret 4-5 minutter væk på cykel samt hele Indre By, som faktisk er endnu tættere på! Endelig kan I også glæde jer over den korte afstand til Forum St., hvor metroen og flere busser er klar til at bringe jer fra A til B.
Velkommen indenfor til 106 skønne boligkvadratmeter, som tilsammen former denne herskabeligt udseende lejlighed. Lejligheden imponerer især i kraft af sine flot bevarede stuklofter, de originale plankegulve, den gode loftshøjde og de gamle, flotte radiatorskjulere. Disse fine detaljer, der forenes med mange løbende moderniseringer, danner rammerne for en fantastisk lejlighed! I bemærker allerede boligens indflytningsklar udtryk, når I ankommer til den rummelige entré med spotlys; en detalje, der går igen ude i køkkenet samt på badeværelset. Begge disse rum fremtræder i flot, nyere stand og fremviser et virkelig lækkert samtalekøkken med spiseplads samt et stort toilet med separat bruseniche. Dertil rummer lejligheden et kæmpestort værelse med mange indretningsmuligheder samt en stor, herskabelig stue i to afdelinger, som giver mulighed for at gøre boligen delevenlig, etablere kontor eller måske indrette et børneværelse? Alt i alt en flot, lys og lækker lejlighed med store vinduespartier og hele to altaner, der fungerer perfekt som "ekstra rum" i de varme måneder.
Den smukke og stemningsfulde ejendom fra 1917 træder flot frem i gadebilledet og giver lovning om en herskabelig atmosfære. Ejendommen er løbende vedligeholdt, og senest er der kommet hele to nye altaner til jeres lejlighed, så I kan nyde solen hele dagen i sommerhalvåret. Vil I hellere tilbringe udelivet sammen med andre, kan vi oplyse, at I har to gode legepladser i ejendommens umiddelbare nærhed - den ene lige nedenfor døren. Dermed er der skabt et naturligt samlingssted for mange af børnefamilierne på Frederiksberg, som ynder at mødes her.
Vi glæder os til at byde jer velkommen i jeres nye hjem.
HAR DU EN BOLIG, DER SKAL SÆLGES? SÅ RING STRAKS TIL NYBOLIG PÅ TELEFON 3089 9883 ELLER MAIL HERTIL: MWQ@NYBOLIG.DK
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.