BOLIG:
Søudsigt, panorama og byens skyline? Tjek, tjek, tjek!
En lejlighed som denne ser kun sjældent dagens lys på boligmarkedet, så hvis I går med en drøm om at bo centralt på Østerbro; lige på hjørnet mellem Øster Søgade, Østerbrogade, Øster Farimagsgade og Søerne, så er det nu, I skal slå til.
Denne lejlighed udmærker sig på en lang række punkter, men én kvalitet, der overgår dem alle, er uden tvivl den smukke panoramaudsigt mod Søerne og den betagende skyline af bygninger på den anden side, som tegner en flot profil af Københavns måske hyggeligste kvarter. Man bliver aldrig træt af at kigge ud af vinduet og (gen)opleve den altid foranderlig udsigt; som et maleri i evig bevægelse. Her kan I følge med, når Søerne fryser til is, og når sommeren samler københavnerne og skaber liv med gå- og løbeture langs stierne ved vandet.
Selve boligen præsenterer sig i form af en imponerende herskabslejlighed med store, smukke stuer en suite med sildebensparket og store vinduespartier – herunder en stor hjørnestue – som virkelig byder lyset og udsigten velkommen indenfor. Derudover rummer boligen to værelser, det ene stort, det andet lidt mindre og velegnet som eksempelvis kontor, samt et fint, lyst køkken, et badeværelse med separat brus og en rummelig entré med et stort skab til garderobe og øvrig opbevaring.
EJENDOM:
Lejligheden ligger udsigtsfuldt, lyst og uforstyrret på 2. sal i ejendommen på Dag Hammarskjölds Allé 37. Herfra får I uden tvivl én af byens allerbedste udsigtspunkter, og I flytter samtidig ind i en særdeles smuk ejendom fra 1890, som stjæler mange blikke midt i bybilledet. Bag ejendommen gemmer sig et hyggeligt gårdmiljø, og ellers har I Søerne og stisystemerne lige nedenfor på den anden side af vejen.
OMRÅDE:
Der er tale om en unik og eftertragtet adresse, som enhver med en forkærlighed til Østerbro simpelthen vil elske! Parallelt med Øster Søgade kan I følge den rolige sti under de høje træer og følge vandet på jeres ugentlige gå- og løbeture, mens I mærker stemningen fra ét af de mest elskede områder i hele byen. Østerbrogade og Øster Farimagsgade, der begge ligger lige om hjørnet, er hver især kendt for deres skønne udvalg af specialforretninger og gode spisesteder, som ligeledes vil bringe jer stor glæde i hverdagen. Sidst men ikke mindst bor I centralt i forhold til flere smukke parker, Indre By og offentlig transport ved både Trianglen og Østerport Station.
Østerbro, når det er bedst!
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.