BOLIG
Nu har du muligheden for at overtage denne attraktive lejlighed, som byder på pæne, lyse og velholdte rammer, og som tilmed fuldendes af en helt sublim beliggenhed på Østerbro grænsende op til Nordhavn.
Du skal helt op på 5. sal for at træde indenfor i dit nye hjem – og heroppe venter en hverdag på toppen af Østerbro; uden larmende overboer og med et imponerende lysindfald. Dertil kommer det faktum, at lejligheden byder på en flot kombination af moderne interiør og klassiske detaljer såsom stuklofter og flotte trægulve.
Lejlighedens hoveddør åbner op til en fordelingsentré, og herfra venter en fin planløsning, der egner sig perfekt til singler og par. Mod øst ligger et stort og dejligt køkkenalrum, hvor der både er plads til spise- og sofaafdeling, og dertil kommer selvfølgelig køkkenet, som er opført i hvide skabselementer med træbordplade og gode hårde hvidevarer. Mod vest ligger et rummeligt værelse, som ligeledes er indretningsvenligt; det er ideelt som kombineret soveværelse og kontor, men det kan selvfølgelig anvendes lige præcis, som du ønsker.
EJENDOM
Din kommende bolig ligger øverst i en flot etageejendom fra 1900, og den giver optimale rammer for beboerne. Der er nemlig parkeringspladser lige nede foran, og samtidig venter et stort og hyggeligt gårdmiljø, som står til fri afbenyttelse.
OMRÅDE
Fiskedamsgade er en lille, rolige gade med en ret så fantastisk placering; med både det nye Nordhavn, Langelinie, Ved Classens Have og Østerport Station indenfor en radius af 1 kilometer. Området huser skønne cafeer med friskbrygget kaffe såvel som restauranter, der bl.a. både kan skrive Dag H, Den Franske Cafe og LeLe Street Kitchen på listen – dertil kommer hele Østerbrogades velbesøgte handelsliv. Det her område huser kort sagt alt, hvad du nogensinde får brug for, og med stationen så tæt på, er du hurtigt forbundet med S-tog, regionaltog og metro. Hele København befinder sig naturligvis også indenfor cykelafstand.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.