Glæd jer, for inden længe kan I folde tilværelsen ud i de indbydende rammer af en flot istandsat østerbrolejlighed, der ligger højt oppe på fjerde sal, hvor I får udsigt over kvarteret, og hvor dagslyset strømmer indenfor! De gode oplevelser starter dog allerede på vej mod adressen, hvor I med det samme vil falde for jeres nye nærområde; I flytter ind på en eftertragtet adresse i Østerbros populære Jydekvarter, for jeres lejlighed ligger på den hyggelige Hjørringgade, hvor I bor midt mellem by og natur.
Få minutters gang i den ene retning tager jer til havnebadene i Nordhavn, og der er heller ikke langt til Svanemøllen Strand, men samtidig frister jeres nye nabolag med en symfoni af små butikker og solrige fortovscaféer. Nogle hundrede meter fra gadedøren ligger Bopa Plads, hvor I kan nyde kolde forfriskninger på varme sommerdage, og I har heller ikke langt til det stemningsfulde butiksliv og spisestederne på Nordre Frihavnsgade. Som om det ikke var nok, bliver I praktisk talt naboer til metroen ved Nordhavn St., så I er også godt forbundet med resten af byen. Kan I bede om mere?
Tilbage til lejligheden, som kun vil gøre smilet endnu større. Den ligger i en smuk, ældre københavnerejendom fra 1901, så allerede nede på gaden bliver I lovet sjæl og charme, og alle løfter bliver indfriet, for oppe på fjerde træder I indenfor til et hjem, hvor de moderne opdateringer forenes med originale plankegulve og fine stuklofter.
Lejligheden er renoveret med smagfulde og stilsikre løsninger, og første eksempel ser I på det store, lækre badeværelse, der prydes af et mørkt klinkegulv og hvide fliser i den separate bruseniche - nøgleordet er rene linjer. Derudover vil I opdage, hvordan planløsningen udnytter de 74 kvadratmeter til fulde, så I får foruden badeværelset et walk-through-closet, et fantastisk køkken-alrum og det, der kan indrettes som tre værelser, hvis I eksempelvis vil bo tre venner på samme adresse. Planløsningen er på den måde yderst delevenlig, men er I i stedet et par eller en lille familie, kan det ene værelse fungere som stue, og der kan blive plads til såvel kontor som børneværelse i det tredje. Mulighederne er mange. Uanset hvem I er, er det sikkert, at I vil elske jeres nye køkken-alrum, hvor det stilrene køkken vil gøre det til en fest at stå for madlavningen, og I kan underholde gæsterne, mens de slår sig ned omkring spisebordet. Er vejret godt, kan I også rykke middagen ned i det skønne gårdmiljø.
Tilbage har vi kun at sige: Velkommen hjem!
BOOK EN FREMVISNING NU HOS NYBOLIG MUNCH & BJERREGAARD!
BESTIL EN GRATIS & UFORPLIGTENDE SALGSVURDERING ALLEREDE I DAG HOS NYBOLIG MUNCH & BJERREGAARD PÅ TLF: 3587 7000!
VI HAR BUTIKKER PÅ.
- Torvegade 27, 1400 København K
- Jagtvej 55, 2200 København N
- Frederikssundsvej 29, 2400 København NV
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her