BOLIG
Parallelt med Nordre Frihavnsgades spændende udvalg af forretninger og spisesteder finder vi Marstalsgade 23, 2, th. Denne lejlighed er i særdeleshed relevant for førstegangskøberen, der alene, med en ven eller i selskab med en kæreste vil begive sig ud på boligmarkedet. Den delevenlige planløsning er på samme tid fuld af charmerende, skæve vinkler og nye opdateringer, som skaber et helstøbt, nuanceret hjem, der er et besøg værd.
Lejlighedens 56 m2 fordeler sig over en helt klassisk planløsning med plankegulve, dannebrogsvinduer og fin stukkatur som ramme. Her er fordelingsentré, køkken, stue, værelse og badeværelse, som alt sammen fremstår nydeligt og velholdt - lige til at tage i brug. Indretningsvenligheden er bestemt til at få øje på, for stuen kan nemt indeholde både spisebordet og sofaen, mens der i soveværelset er plads til seng, skab og skrivebord. Planløsningen har også et stort delevenligt potentiale, hvis stuen benyttes som et ekstra værelse.
Når det kommer til køkkenet, er de skæve vinkler udnyttet til fulde, så der både er skabe, skuffer, hylder og alt i hårde hvidevarer inkl. vaskemaskine under de pæne bordplader i træ. Det er herfra, det lille badeværelse tilgås, hvor endnu flere vinkler giver et charmerende udtryk, og hvor der naturligvis er både bruser, toilet og udluftningsvindue for et optimalt indeklima.
EJENDOM
Her flytter man ind i en flot og klassisk Østerbro-ejendom fra 1902 med fine facadeudsmykninger mod Marstalsgade. Her er også et indbydende gårdmiljø med grønne planter, som beboerne frit kan benytte sig af.
OMRÅDE
Dagligdagen går sin gang i nærområdet, der er et af byens travleste, men det mærker man ikke meget til på Marstalsgade, der ligger roligt hen uden for meget trafik og støj. Og er det ikke fantastisk, at man med så tryg en placering ikke har mere end et par skridt til festlighederne? Nordre Frihavnsgade, Østerbrogade og Århusgade kan hver især byde sig til med det ene tillokkende tilbud efter det andet, både i form af lokale shops, spændende spisekoncepter og dagligvaretilbud. Samtidig er der gåafstand til S-Tog ved Nordhavn St. og Metro ved Trianglen, og hopper man på cyklen, er man forbundet med resten af byen på et splitsekund.
Velkommen til.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.