BOLIG:
Uanset om du ønsker at investere i en delevenlig lejlighed til studietiden, som efterfølgende kan blive din alene, eller om I ønsker at flytte ind som par – evt. med mulighed for at starte jeres egen lille familie – vil denne skønne, indflytningsklare og på alle måder stilfulde lejlighed kunne leve op til jeres forventninger!
På 2. sal til venstre venter jer nemlig en særdeles skøn bolig, som fordeler sine smukke rum over 83 kvadratmeter; hver og én kendetegnet ved et flot og gennemført udtryk. Ja, lejligheden er virkelig vellykket, og den løbende istandsættelse og modernisering har på alle måder båret frugt og skabt fundamentet for et hjem, hvor man vil kunne finde sig til rette de næste mange, mange år uden at skulle bekymre sig om noget, der har med renoveringer at gøre.
Lejligheden byder velkommen til en dejlig åben entré, som står indrettet med et rummeligt opbevaringsskab, og dernæst giver videre adgang til køkken, badeværelse, stue og ét af de i alt to separate soveværelser. Køkkenet er virkelig pænt og klassisk med elementer i hvid/træ, alt i hårde hvidevarer samt en hyggelige lille spisestation, hvor man kan sidde med morgenkaffen og -grøden. Dertil følger et særdeles stort og lækkert badeværelse med smukke, rustikke fliser, spots i loftet, et kæmpemæssigt håndvaskmøbel med masser af opbevaringsplads foruden en integreret vaskemaskine samt et skøn, separat brusemiljø – ren wellness på hjemmefronten! Lejligheden slutter af med at fremvise to rummelige soveværelser, begge med skabsplads, samt en hyggelig stue med udgang til en god, solrig altan mod vest!
EJENDOM:
Ja, den solbeskinnede altan fungerer som jeres egen lille "have", hvor der er plads til at slænge sig i altanmøblerne, mens grillen varmer op til en hyggelig aften. Skulle denne private oase ikke være jer nok, kan I også frit benytte jer af ejendommens stilfærdige og flotte fælles gårdmiljø, som ligger helt roligt med et skønt legeområde til ejendommens børn samt lækker flisebelægning og solrige kroge, hvor man kan slå sig ned og nyde årets lune dage.
OMRÅDE:
Den store ejendom ligger tilbagetrukket på Victor Bendix Gade 18 midt i det eftertragtede Klimakvarter på Østerbro. Her flytter I til ét af de mest populære områder, der er kendt for sine mange rolige gader og byfornyede, grønne rum! Hele kvarteret er blevet sikret mod fremtidige skybrud, og så er der lagt vægt på at skabe flere grønne miljøer, stier, træer og bænke for en ekstraordinær hyggelig atmosfære. Lige om hjørnet har I adgang til Kildevældsparken, og tæt på kan I nyde stemningen ved Tåsinge Plads med cafeliv. Offentlig transport, shopping og spisesteder ad libitum finder I langs Østerbrogade og de mange gode sidegader, og endelig kan I hurtigt sætte kurs mod både Indre By og det nye Nordhavn med bl.a. havnebad og flot arkitektur!
Velkommen.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.