Velkommen til en herskabelig lejlighed med mange klassiske elementer, der på elegant vis blander sig med de moderne detaljer i indretningen. Her er der højt til loftet og en lys atmosfære, der ikke kan andet end danne rammerne for et dejligt hjem.
Boligen har to stuer en suite, der er opført med stuklofter og sildebensparket, og ved spisestuens karnap er der etableret en bænk med indbyggede skabe til opbevaring. I stuen kan I varme jer ved en moderne pejseindsats, der klæder rummet, og de to stuer er adskilt af en skydedør, som optager meget lidt plads. Indretningen af boligen er gennemført ned til mindste detalje med radiatorskjulere og sildebensparket i de fleste rum – selvfølgelig med undtagelse af badeværelset, der er stilfuldt opført med en separat bruseniche. Køkkenet ligger i åben forbindelse med lejlighedens entre og gangareal; det har hvide elementer i et moderne design med en sort bordplade, og der er installeret alt i hårde hvidevarer, inklusiv vinkøler, opvaskemaskine og vaskemaskine med indbygget tørretumbler. Dertil har boligen to værelser, der begge fortsætter den eksklusive stil, som resten af lejligheden har indledt med.
Med til ejendommen hører et gårdmiljø med både haveanlæg og plads til boldspil, og der er opstillet borde og bænke, som I kan opholde jer ved, når årstiden inviterer til det. Bygningen er opført i 1906, og et altanprojekt er under opsejling, hvor lejligheden med stor sandsynlighed får en stor altan ud til gården (depositum til altanen er betalt). Her vil I kunne nyde tilværelsen udenfor i mere privat regi - måske med en kop kaffe og en god bog.
I vil bo i gåafstand fra alle hverdagens fornødenheder, hvor I finder både supermarked, daginstitution og skole inden for en radius af 400 meter. Der er blot seks minutters gang til det hyggelige kvarter omkring Jægersborggade og Stefansgade, hvor I kan besøge spændende caféer, spisesteder og forretninger, og med både Nørrebroparken og Assistenskirkegården i nærheden er I også dækket ind, når det kommer til grønne omgivelser. Metrostationen ved Nuuks Plads ligger kun 200 meter fra ejendommen, ligesom I selvfølgelig også kan benytte jer af områdets busforbindelser.
En både moderne og klassisk herskabslejlighed, som vi glæder os til at introducere jer til – vi ses til en fremvisning.
BOOK EN FREMVISNING NU HOS NYBOLIG MUNCH & BJERREGAARD!
BESTIL EN GRATIS & UFORPLIGTENDE SALGSVURDERING ALLEREDE I DAG HOS NYBOLIG MUNCH & BJERREGAARD PÅ TLF: 3587 7000!
VI HAR BUTIKKER PÅ.
- Torvegade 27, 1400 København K
- Jagtvej 55, 2200 København N
- Frederikssundsvej 29, 2400 København NV
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her