Drømmer I om at bo i en eksklusiv lejlighed med en attraktiv beliggenhed på Indre Nørrebro? Så læs med her.
Denne flotte og meget rummelige lejlighed udfolder sig lyst på fjerde sal i en ejendom fra 1885 på attraktive Blågårdsgade. Den byder på lækre detaljer som en svensk porcelænskakkelovn, ekstra bemærkelsesværdig loftshøjde, nyt køkken samt nyere brede Dinesen-plankegulve fra 2018.
Når I træder ind over dørtærsklen til denne meget herskabelige lejlighed med meget højt til loftet, kommer I ind i en rummelig entré. Herfra er der adgang til to store dejlige værelser, der er lette at indrette. Fortsætter I videre, ligger der to åbne, lyse stuer en suite, der skaber et fantastisk leverum. Her er der godt med plads til både en spiseafdeling samt et hyggeligt sofahjørne ved den svenske kakkelovn, der bidrager til en stemningsfuld atmosfære. Det store køkken er fra 2019 og indeholder bla. specialbygget stålbordplade, flotte matsorte fronter, samt nyere amerikanerkøleskab og gaskomfur. Vaskesøjlen er godt gemt af vejen i et lille rum i forlængelse af køkkenet.
Udenfor får I en fin oase midt i storbyen bestående af en stor, grøn gård med legeplads, fodboldbane, grill og bordebænkesæt. Der er tilmed et altanprojekt ud mod gården i støbeskeen, som er stemt igennem i ejerforeningen og nu kun afventer kommunens endelige godkendelse. Til boligen hører også brugsret til et kælderrum til opbevaring.
Ejerforeningen er meget veldrevet og har en kernesund økonomi, hvilket afspejles i de bemærkelsesværdigt lave fællesudgifter. I 2017 gennemgik både facade og opgang i ejendommen en større renovering, og der kom helt nyt tag på.
Lejligheden er perfekt til det unge par, den lille familie, eller for de unge studerende, der ikke kan få nok af det gode storbyliv. Den kan nemt anvendes som delelejlighed.
Her på skønne og charmerende Blågårdsgade får man virkelig muligheden for at nyde alle Nørrebros goder fra første parket! Her er gode grønthandlere, trendy caféer, appetitvækkende tapasbarer samt spændende butikker lige uden for hoveddøren. Inden for 200 meter finder du både indkøb, daginstitution og skole. Søerne er lige rundt om hjørnet og Nørreport Station i kort gåafstand. Alt i alt en elegant, indflytningsklar lejlighed på en af Nørrebros bedste adresser.
En bolig af de få, som skal opleves. Kontakt os for en fremvisning.
Ring allerede nu til Nybolig Nørrebro - Fælledvej for at få yderligere info om fremvisning på telefon 3537 9922 eller send en e-mail til 2201@nybolig.dk Går du i salgstanker, er du naturligvis også velkommen til at kontakte os for en aftale om en uforpligtende salgsvurdering.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.