Denne lyse og meget rummelige 2V'er på hele 70 kvm, er yderst attraktivt placeret øverst oppe med fred og ro og frit udsyn over byens tage, beliggende på Korsgade lige ved Pebingesøen. Her finder du masser af caféliv og specialforretninger lige ude foran hoveddøren. Herfra kun få minutters gang til Empire Bio, Sankt Hans Torv, Nørreport, Forum Metrostation og 5 min på cykel til Rådhuspladsen.
Lejligheden er en del af en smuk murstensejendom fra 1872 med brugsret til loftrum lige ved siden af lejligheden, fælles kælderrum og tørrerum. Det skønne grønne gårdmiljø med legeplads og hyggekroge benyttes kun af beboere fra samme ejendom, hvilket gør den ekstra stille og eksklusiv. Der er et aktivt naboskab med årlig sommerfest i gården.
Du bydes velkommen i lejlighedens entré med plads til overtøjet. Herfra har du har adgang til det store, hvide klinkebadeværelse med separat bruseniche, vindue med udsigt, vaskemaskine, håndklædetørrer/varmer og god skabsplads. Videre fra entréen har du adgang til lejlighedens hjerte, som er den store opholdsstue forbundet med køkkenalrum og altan. Her er der god plads til både sofa- og spiseafdeling, et fantastisk lysindfald morgen og aften, og brændeovnen sikrer vinterhyggen. I åben forbindelse fortsætter det hvide grebsfrie elementkøkken med god skabsplads, hvorfra der er adgang til lejlighedens vestvendte altan, der er beliggende ud til det stille gårdmiljø. Her kan de solrige eftermiddage og aftener nydes helt ugeneret med solnedgangen over byens tage som højdepunkt. Rummelighed er nøgleordet for denne lejlighed og man mærker straks hvorfor. Trods du befinder dig øverst oppe, har du en god loftshøjde og i alle lejlighedens rum er der plads til store armbevægelser. Fra stuen har du også adgang til lejlighedens store soveværelse, der med sin gode størrelse har plads til både dobbeltseng, god skabsopbevaring, samt skrivebord. Lejlighedens åbne planløsning bidrager med en fantastisk lys atmosfære fra morgen til aften og såfremt du ønsker det, kan du nemt etablere et ekstra soveværelse. Dette er eksempelvis ideelt, hvis man ønsker at benytte lejligheden til deling.
Lejligheden ligger oppe under taget, uden naboer til siderne, og med blottede trækonstruktioner og frie bjælker , hvilket giver lejligheden en ekstrem københavner-charme. Kort fortalt har du her en unik lejlighed med et væld af detaljer, atmosfære og ugeneret hygge.
Velkommen til en sjældent udbudt lejlighed på indre Nørrebro!
Ring allerede nu til Nybolig Nørrebro - Fælledvej for at få yderligere info om fremvisning på telefon 3537 9922 eller send en e-mail til 2201@nybolig.dk Går du i salgstanker, er du naturligvis også velkommen til at kontakte os for en aftale om en uforpligtende salgsvurdering.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.