Denne forældrekøbsvenlige ejerlejlighed er beliggende i en funktionel hovedejendom fra 1970, hvorfra du har adgang til privat kælderrum, aflukket cykelparkering samt fællesvaskeri. Ejendommen indeholder brede svalegange på de øverste etager, hvilket med fordel kan benyttes til at nyde morgensolen. Du har desuden et fantastisk view fra 6. sal.
Fra hoveddøren bydes du velkommen i lejlighedens totalistandsatte køkken i moderne mørkegrå elementer med tilhørende flot sort bordplade samt sort armatur. Derudover med skabsplads til alle nødvendigheder. Via gangen føres du videre til lejlighedens badeværelse og opholdsrum. Badeværelset holder også den moderne stil med flotte grå fliser, sort armatur og du kan med fordel nyde at slippe for at stå med den ene fod i toilettet, når du bader. Det store opholdsrum, hvori du finder de fleste af lejlighedens kvadratmeter, er deraf meget rummeligt og lyst. Her er der plads til både spise-, sove- og sofaarrangement. Kun kreativiteten sætter grænser for indretningen af dette rum.
Fra stuen har du adgang til lejlighedens store altan, hvor eftermiddagskaffen med fordel kan nydes, når vejret tillader dette.
Med denne attraktive beliggenhed, på indre Nørrebro, er du blot kun få minutters gang fra Søerne, Assistens Kirkegård, Forum metrostation, Nørreport samt et nærområde, der er i udvikling med den kommende byfornyelse af Rantzausgade. Det findes ikke meget mere centralt og ugeneret på indre Nørrebro.
Velkommen til Rantzausgade 11, 6. 29.
Ring allerede nu til Nybolig Nørrebro - Fælledvej for at få yderligere info om fremvisning på telefon 3537 9922 eller send en e-mail til 2201@nybolig.dk Går du i salgstanker, er du naturligvis også velkommen til at kontakte os for en aftale om en uforpligtende salgsvurdering.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.