Som ejer af denne bolig, får du rig mulighed for, at nyde kolde fadøl i forårs -og sommersolen på Sankt Hans Torv, friske løbeture rundt om Søerne og lækre middage med vennerne på Nørrebros Bryghus, Torvets mange spisesteder eller Elmegades lækre takeawaysteder og små kreative specialbutikker, inden I smutter ned til Late Night Lørdag på Nørrebro Teater.
Det gode indtryk starter allerede, når du står og ser på den smukke gamle ejendom fra år 1884 med oppudset murstensfacade, flotte detaljer og sprossede dannebrogsvinduer.
Selve lejligheden er mindst lige så skøn, som de ydre rammer. Du føler dig hjemme, så snart du træder ind ad døren og der hersker en lys og venlig atmosfære i de store, gode rum med plankegulve og ovenlysvinduer.
Lejligheden byder på to gode soveværelser samt to stuer en suite, hvoraf den ene med en fantastisk panoramaudsigt over Sankt Johannes Kirke, Panum, Blegdamsvej og indre by, som kan nydes fra den brede vindueskarm med en god bog.
Badeværelset er i god størrelse, så du slipper for akrobatiske øvelser over toilettet, når du skal i bad. Derudover har det en stor separat brus, væghængt toilet, installeret vaskemaskine, gulvvarme og vindue. Ydermere hvidt elementkøkken med spiseplads, som er et oplagt samlingssted for hele familien. Køkkenet er ideelt til de hyggelige weekendmorgener med masser af lys, friskbrygget kaffe, lunt morgenbrød fra Emmerys og hvor der i ejerforeningen er tilladelse til opførelse af altan mod gården.
Ejendommens beboere har også adgang til privat depotrum samt et fantastisk og stort gårdmiljø, som både byder på borde og bænke, græsareal samt legeplads til de mindste beboer.
Velkommen til denne Nørrebro-liebhaverlejlighed på en topadresse på indre Nørrebro.
Ring allerede nu til Nybolig Nørrebro - Fælledvej for at få yderligere info om fremvisning på telefon 3537 9922 eller send en e-mail til 2201@nybolig.dk Går du i salgstanker, er du naturligvis også velkommen til at kontakte os for en aftale om en uforpligtende salgsvurdering.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.