Det gode indtryk starter allerede, når du står og ser på den smukke, charmerende ejendom fra år 1892 med høj, oppudset sokkel, gule mursten og sprossede dannebrogsvinduer. Ejendommen gemmer på en skøn, grøn oase i form af et super hyggeligt gårdmiljø med blomstrende træer, grøn beplantning og en legeplads til ungerne. Derudover er der en lækker fælles tagterrasse på toppen af ejendommen - et oplagt sted at nyde en skyfri aften, mens du ser solen gå ned over byens tage. Ejerforeningen er yderst veldrevet, deraf den lave ejerudgift og ejerforeningen har tilmed en grundfond/opsparing til løbende vedligeholdelse.
Selve lejligheden er mindst lige så skøn som de ydre rammer. Du føler dig hjemme, så snart du træder ind ad døren og der hersker en god og hyggelig atmosfære i de veldisponerede rum, der er indrettet i "klassisk københavnerstil" med flotte, lyse plankegulve, fodlister, rosetter og fyldningsdøre.
Du bydes velkommen i lejlighedens entré, hvor du har plads til henstilling af både fod- og overtøj. Herfra har du adgang til lejlighedens rummelige stue, hvor du har mulighed for at indrette dig med både sofaarrangement, opbevaring og skrivebord. Fra stuen har du direkte adgang til det store centrale spisekøkken, hvor du finder masser af plads til opbevaring, men også rig mulighed for at have dit spisearrangement. Køkkenet er i hvide elementer med tilhørende mørk træbordplade. Her finder du også langt de fleste hårde hvidevarer man kunne ønske, herunder opvaskemaskine, vaskemaskine, komfur med emhætte og køle-/fryseskab. Imellem spisekøkkenet og lejlighedens sidste værelse mod gården, har du lejlighedens badeværelse. Badeværelset er ganske tidløst, i lyse klinker og med brus. Lejlighedens rummelige værelse vender mod gården og er helt ugeneret med plads til dobbeltseng, opbevaring og evt. skrivebord. Du har via en gang fra dette værelse meget nem adgang til ejerforeningens hyggelige og aflukkede gårdmiljø, hvor hele året kan nydes udendørs.
Beliggenheden er helt unik, da du kommer til at bo på en lukket og meget stille gade med kig til Sortedam Dossering, men samtidig har alle byens fristelser lige rundt om hjørnet. I kort gåafstand fra hoveddøren finder du Nørrebro Bryghus, og bevæger du dig op ad Sankt Hans Gade, kommer du til torvets hyggelige liv og charmerende caféer.
Velkommen til Schleppegrellsgade 6, kl. tv.
Ring allerede nu til Nybolig Nørrebro - Fælledvej for at få yderligere info om fremvisning på telefon 3537 9922 eller send en e-mail til 2201@nybolig.dk Går du i salgstanker, er du naturligvis også velkommen til at kontakte os for en aftale om en uforpligtende salgsvurdering.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her