Velholdt 3V’er i hyggeligt baghus i Stefansgadekvarteret
Nu kan I ende jagten på den treværelses lejlighed med 79 skønne kvadratmeter, der ligger helt særligt placeret i det attraktive Stefansgadekvarter. Jeres nye lejlighed finder I nemlig i en ejendom, der er opført i gårdmiljøet af en stor karré, så I kommer til at bo ugeneret og tilbagetrukket fra bylivet, mens I samtidig bliver naboer til alt lige fra takeaway ude på Nørrebrogade til solrige fortovscaféer ude på Stefansgade. I får det bedste af to verdener.
På adressen bydes I velkommen af en charmerende ejendom, som dateres til 1933, og det er en trappe prydet af grøn beplantning, der leder jer op til anden og øverste sal, hvor lejligheden venter. Her træder I først op til en åben svalegang, hvor I kan indrette jer med et hyggeligt cafésæt i forbindelse med hoveddøren.
De gode oplevelser fortsætter indendørs, hvor I møder en lejlighed, der bærer tydeligt præg af løbende opdateringer. I overtager således et nydeligt og moderne hjem, der er fulgt med tiden. Derudover er det en god planløsning, der fordeler pladsen. Turen starter i det store, åbne opholdsrum, hvor stuen ligger ud i ét med det stilrene køkken, som er udstyret med fin skabsplads og alt i hårde hvidevarer. Derudover byder lejligheden også på to gode værelser, hvoraf det ene ligger i en afdeling med boligens badeværelse. De to rum forbindes af et gangareal, hvor pladsen er udnyttet til fulde, så her er både vaskefaciliteter og opbevaring. På det smagfuldt indrettede badeværelse kan I desuden glæde jer over god plads og separat brus.
Denne dejlige lejlighed kan blive en skøn base for såvel singlen som parret eller den lille familie, og uanset hvem I er, vil I også have nemt ved at føle jer hjemme i jeres nye nabolag. Stefansgadekvarteret er kendt for sin stemningsfulde atmosfære, som skyldes de mange små butikker, de talrige barer, spisestederne og de populære kaffebarer, der bare venter på at blive jeres nye stamsted. Samtidig har I grønne åndehuller i form af Nørrebroparken og Assistens Kirkegård nærved, og ved indgangen til sidstnævnte finder I også metroen - kun 350 meter fra jeres gadedør.
Velkommen hjem!
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Ossama Freije
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse