Lange, varme forårs- og sommerdage på altanen med udsigt over Søerne samt indbydende, lyse og veldisponerede rum og en fantastisk beliggenhed. Lyder det fristende? Så bør du se nærmere på denne flotte og unikke 2-værelses lejlighed, der har det hele og mere til!
Det gode indtryk starter allerede, når du står og ser på den nydelige rødstensejendom. Ejendommen har en skøn, grøn forhave med kig til Sortedams Sø. Derudover har ejerforeningens beboere gode, private parkeringsmuligheder, enten på gaden eller i aflukket gård. Ejerforeningen byder derudover på brugsret til fællesvaskeri, cykelkælder, et meget anvendeligt, aflukket kælderrum og elevator.
Selve lejligheden er mindst lige så skøn, som de ydre rammer. Du føler dig hjemme, så snart du træder ind ad døren. Der hersker en lys og venlig atmosfære i de veludnyttede rum. Lejligheden består af en rummelig fordelingsentre med plads til opbevaring og adgang til samtlige af lejlighedens rum. Nemlig soveværelse med god skabsplads, lyst moderne flisebadeværelse med separat bruseniche og vindue, hyggeligt åbent køkken-alrum med grebsfrie og moderne hvide elementer og med integreret hårde hvidevarer, herunder opvaskemaskine. I køkken-alrummet har du plads til både spise- og sofaarrangement. Du har endvidere panoramaview til Sortedams Sø og Indre By, helt ugenert fra 5. sal. Fra alrummet har du endvidere adgang til den sydvestvendte altan, hvor du kan nyde de lange, varme forårs- og sommerdage med den skønneste udsigt over Sortedams Sø. Hele lejligheden har lyse og velholdte parketgulve, og fremstår total indflytningsklar.
I kort gåafstand finder du attraktive Ravnsborggade, Sankt Hans Torv med det hyggelige liv og charmerende caféer/restauranter. Søerne danner derudover en oplagt ramme for en frisk løbe- eller gåtur. Østerbro, Kongens Have, Østre Anlæg og indre by er lige rundt om hjørnet. Tæt på alverdens indkøbsmuligheder. Derudover god adgang til offentlig transport. På kun få minutter, er du på Nørreport St. - Københavns knudepunkt for offentlig trafik ud af byen.
En bolig af de få, som skal opleves. Kontakt os for en fremvisning.
Ring allerede nu til Nybolig Nørrebro - Fælledvej for at få yderligere info om fremvisning på telefon 3537 9922 eller send en e-mail til 2201@nybolig.dk Går du i salgstanker, er du naturligvis også velkommen til at kontakte os for en aftale om en uforpligtende salgsvurdering.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.