- Altan
- Kælderrum
- Gårdmiljø
Skøn 4-værelses lejlighed i det gamle apotek
Øresundsvej 55A, 1. tilbyder en skøn 4-værelses lejlighed med en optimal planløsning. Ejendommen blev oprindeligt i 1933 opført som apoteksbygning, men der har over årerne har været forskellig erhvervsbenyttelse af ejendommen indtil ejendommen i 2018 blev omdannet fra erhverv til beboelsesejendom. I dag rummer den en hyggelig lille ejerforening bestående af 3 ejerligheder.
INDRETNING: Lejligheden har en virkelig god planløsning. Lige fra opgangen, hvor du træder ind i lejligheden, er der god plads til garderobe og familiens fodtøj, entreen er praktisk stor med fordeling til lejlighedens 5 rum. Lejlighedens hyggelige spisekøkken ligger en suite forbundet med dobbelte glasdøre til den store stue, begge rum vender mod syd, der er meget højt til loftet med store høje vinduespartier, som giver et fantastisk lysindfald. Derudover får man tre soveværelser, hvor de to børneværelser begge har adgang til den store altan, samt et 20 kvm stort forældresoveværelse. Lejligheden byder også på et dejligt stort badeværelse, med stor bruseniche med to brushoveder, praktisk vaskesøjle og gulvvarme. Hele lejligheden fremstår flot, med smukke trægulve, pænt køkken og bad, filt på væggene. Der er i det hele taget en hyggelig stemning i lejligheden, som skal opleves!
OMRÅDET: Placeringen på Øresundsvej er ideel for både by- og naturelskere. Fortsæt ned ad vejen og du står med fødderne i vandet ved Amager Strandpark. Stranden er også perfekt til gåtur året rundt, samt alle de aktiviteter som havkajak, kitesurfing, SUP eller måske en løbetur med til Amagerstrand Parkrun, hver lørdag kl. 9:00. Der er i øvrigt god plads til opbevaring af alt udstyret i lejlighedens 10 kvm store kælderrum. Der er kun 350m til nærmeste metro St ved Lergravsparken, så du har hurtig adgang til centrum, der er masser af indkøbsmuligheder tæt på og ja! området tilbyder det meste.
Bemærk! Øresundvej har netop fået støjdæmpende belægning og hastigheden begrænses til 40 km/t. Der er meget stille i lejligheden, som ligger højt placeret og alle 3 soveværelser vender ud mod den helt stille baggård.
Økonomien i boligen
Kontakt
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse