Nu udbyder vi en treværelses lejlighed i Emdrup, der har en skøn sydvendt altan med udsigt over en grøn gård. Her vil I bo med kort afstand til offentlig transport og de daglige indkøb, og lejligheden er særdeles attraktiv for jer, der gerne vil være tæt på København, men stadig ønsker at bo i fredelige omgivelser.
Ejendommen er opført i 1973 med et dejligt haveanlæg i gården, hvor mindre haver blander sig med områder, der er dedikeret til borde og bænke. Her vil det være oplagt at holde grill-aften i sommermånederne, hvis ikke festlighederne skal foregå i mindre skala på lejlighedens altan, hvorfra I kan nyde udsigten over området. Der er afmærket flere parkeringsbåse foran ejendommen, så det er muligt at finde en parkeringsplads til bilen.
Lejligheden er flot indrettet i stue, entre og de to værelser, der ligger adskilte, så det er muligt at dele lejligheden. Alt er velholdt og lækkert, og alle rum har gulvvarme, med individuel styring. Køkkenet træder især frem med en eksklusiv grøn Verde Guatemala bordplade og hvide elementer i en moderne stil og her er selvfølgelig alt i hårde hvidevarer. Desuden er alle skabsmoduler i værelser og badeværelse fra den samme Invita serie som køkkenet, hvilket skaber en sammenhæng fra rum til rum. Stuen er i en åben sammenhæng med køkkenet, så der opstår et samlet rum med plads til både sofaarrangement og spisebord, og der kommer et dejligt lys ind i lejligheden fra vinduespartiet ud mod altanen. Lejlighedens badeværelse er ligeledes velholdt; her finder I en separat bruseniche, der er udstyret med et rainshower brusehovede. Der er indbyggede spots i loftet, og så er der også anvendt Axor amaturer.
Ejendommen tilhører en sund forening, og har for nyligt fået skiftet tag, al VVS og faldstammer. I Emdrup finder I alt, hvad I har brug for i hverdagen. De daglige indkøb kan foretages inden for 550 meter, og Utterslev Mose befinder sig mod vest med mulighed for daglige gåture i naturskønne omgivelser. I har nem adgang til S-toget, der kan tage jer ind til Københavns Indre By, mens det også er muligt at hoppe på bussen. Den nærmeste folkeskole ligger 700 meter fra ejendommen, mens I kan finde en daginstitution inden for cirka en kilometer.
Kontakt os gerne for en omvisning og vi glæder os til at vise jer lejligheden.
BOOK EN FREMVISNING NU HOS NYBOLIG MUNCH & BJERREGAARD!
BESTIL EN GRATIS & UFORPLIGTENDE SALGSVURDERING ALLEREDE I DAG HOS NYBOLIG MUNCH & BJERREGAARD PÅ TLF: 3587 7000!
VI HAR BUTIKKER PÅ.
- Torvegade 27, 1400 København K
- Jagtvej 55, 2200 København N
- Frederikssundsvej 29, 2400 København NV
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.