Fuglekvarteret har i mange år været et foretrukket område for de studerende førstegangskøbere - først og fremmest takket være det lave prisniveau postnummeret taget i betragtning, men også fordi der er en spandfuld veldisponerede toværelses lejligheder at vælge imellem. Netop sådan en skal vi se nærmere på i dag.
Velkommen til Ørnevej 38, 2, tv.!
Med sine 46 delevenlige kvadratmeter har vi fundet os netop en af de klassiske lejligheder, der går som varmt brød i området og indeholder entré, stue, soveværelse, køkken og badeværelse foruden en sydvestvendt altan. Den tidløse indretning med enkle stuklofter og pæne plankegulve indrammer herligheden på en rigtig fin måde, og samtidig kan store vinduespartier i både stue og soveværelse byde ind med et rigtig dejligt lysindfald.
Indretningsvenlig er dejlig umiddelbar, hvor særligt stuen er formet som en lille genistreg. Et indhak giver en naturlig opdeling mellem sofa og spisebord, så rummet kan udnyttes bedst muligt, og for at toppe det hele af er det herfra, den skønne altan tilgås med vue over områdets urbane kvaliteter.
Også soveværelset fungerer som et godt rum med plads til alt det, der skal være, og du skal således ikke bekymre dig om, om du både kan få plads til din store seng og maksimalistiske garderobe.
Når vi når køkkenet, tager en tidløs charme imod, hvor gråmalede træfronter og alt i hårde hvidevarer skaber et solidt fundament for alverdens kreativ madlavning. Lejligheden rummer naturligvis også et badeværelse med alt,der hører sig til, mens entréen både er første og sidste stop som station for overtøj og sko.
Ørnevej løber parallelt med Frederikssundsvej og befinder sig således lige om hjørnet fra alle de faciliteter, der gør Nordvest til en dynamisk duo af sprudlende byliv og mangfoldig atmosfære. Spisestederne kæmper om kundernes gunst, ligesom en utroligt bred vifte af dagligvareforretninger og lokale bazarer giver et spændende grundlag for tilbudsjagt af råvarer. Nordvest er efterhånden blevet lidt af et epicenter for kollektiv transport og kan således prale af at blive besøgt af en masse buslinjer, Metro og S-Tog, og særligt om foråret flokkes københavnerne til, når kirsebærblomsterne springer ud på Bispebjerg Kirkegård.
Denne skønne københavnerlejlighed rammer plet, når du som førstegangskøber og måske endda med et forældrekøb i tasken er på udkig efter det sikre valg. Hjerteligt velkommen.
BOOK EN FREMVISNING NU HOS NYBOLIG MUNCH & BJERREGAARD!
BESTIL EN GRATIS & UFORPLIGTENDE SALGSVURDERING ALLEREDE I DAG HOS NYBOLIG MUNCH & BJERREGAARD PÅ TLF: 3587 7000!
VI HAR BUTIKKER PÅ.
- Torvegade 27, 1400 København K
- Jagtvej 55, 2200 København N
- Frederikssundsvej 29, 2400 København NV
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.