Med en ideel placering i Vanløse kommer I nær både natur og byliv. Her placerer hyggelige caféer og specialbutikker sig som perler på en snor bare 900 meter væk, mens I også kan cykle til Kronen på bare fem minutter, hvor der venter jer alskens butikker og indkøbsmuligheder. I kommer nemt med offentlig transport med bare en kilometer til Vanløse Station, og hopper I på cyklen, kan I nå Indre By på bare 20 minutter. Skøn natur kan nydes på nært hold i hverdagen omkring Damhussøen og ved Damhusengen.
I bosætter jer i en velholdt ejendom fra 1932. På adressen kan I se frem til et hyggeligt, grønt gårdmiljø, der giver plads til leg eller bare at nyde solen for en stund. Her er der også gode muligheder for cykelparkering, mens bilen kan parkeres omkring ejendommen.
Indendørs venter 137 veludnyttede kvadratmeter fordelt på to etager. Her blev 4. Sal omdannet til beboelse i ca. 2010, mens I indendørs også kan se frem til et fint køkken fra Ikea fra ca. 2014. Herudover beriges lejligheden generelt af en lysfyldt atmosfære, lyse trægulve samt originale, herskabelige detaljer.
Lejligheden præsenterer sig med en rummelig entré, der efterlader god plads til opbevaring. Hjerterummet forefindes i de to stuer en suite, der bades i lys fra vestvendte vinduer. Her er der rigeligt med plads til at indrette sig med spisestue og sofastue. I det rummelige køkken kan I gå fælles om den daglige madlavning, mens I også her kan nyde alle hårde hvidevarer. I køkkenet er der plads til et spisebord, hvilket sikrer jer gode samtaler over de gastronomiske udfoldelser.
De resterende kvadratmeter på denne etage finder I på et bryggers og et rummeligt badeværelse, som er opført i et smagfuldt design.
På fjerde sal beriges tilværelsen af ovenlysvinduer og et smukt loft-til-kip med fine, synlige træbjælker. Heroppe venter en lys stue, hvorfra I kan forbinde lejlighedens inde- og udeliv ved at åbne ud til jeres private paradis - nemlig den store tagterrasse, som kun forstørrer boligen og forlænger sæsonen. Hertil er to gode værelser og et fint toilet. Med loft-til-kip får I en masse opbevaringsplads, mens der også helt oppe under taget venter en stor hems, hvor I kan indrette jer med et ekstra værelse.
Vi glæder os til at vise lejligheden og området frem for jer!
HAR DU EN BOLIG, DER SKAL SÆLGES? SÅ RING STRAKS TIL NYBOLIG PÅ TELEFON 3826 2880 ELLER MAIL HERTIL: 2700@NYBOLIG.DK
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.