Lyngby-2V’er med fælles have - Tæt på transport, byliv og natur
Denne 2V’er er en velindrettet bolig med altan og tilhørende fælles have og en placering, der giver hurtig adgang til alt det, som Kongens Lyngby har at byde på.Lejligheden ligger fem minutter på cykel fra Lyngbys centrum med caféer, take-away, spisesteder, shopping og meget mere byliv. Lige så hurtigt er det at komme til naturen omkring Lyngby Sø og Bagsværd Sø.Tæt på tilbyder bus og S-tog effektiv transport. Resultatet er, at det fra lejlighedens hoveddør tager under en halv time at komme til Københavns centrum. Hertil får den kommende letbane, der vil reducere trafikken på Buddingevej, et stop nær lejligheden med mulighed for at suse direkte til DTU. Afstanden til det populære universitet er fire kilometer og handler i cykeltid om et kvarters tid.
2V’eren er funktionelt indrettet med en entré, der fordeler til alle rum. Badeværelset har forhæng omkring bruseren, mens det vinkelformede køkken byder på god plads til kokken og køkkengrejet. Stue og soveværelse er nogenlunde lige store, så lejligheden er velegnet som delebolig. Køkken og soveværelse vender ind mod den fælles og rolige have. Stuen udmærker sig med udgang til en lille altan, der har morgensol. Siden 2017 er lejligheden frisket op på flere områder. Der er malet stort set overalt, ligesom træværket har været under kærlig behandling. Det nye look præger ikke mindst køkkenet, der er udstyret med nyt gulv, nyt loft og nye fronter på de hvide elementer.Fra lejligheden er der få skridt ned til haven, der er et fint afskærmet og stille fællesområde for beboerne. Alt det grønne i haven er holdt pænt, og det gælder også de øvrige fælles faciliteter. De inkluderer blandt andet vaskekælder og cykelkælder, der begge er praktisk placeret under opgangen, hvor denne 2V’er holder til.
Kontakt Jacob Bilde-Jørgensen allerede i dag for spørgsmål eller ønske om fremvisning på tlf. 3131 6231.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Mads Christensen
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse