Stille, lys og opdateret 2V’er i hjertet af Virum
Skal man nødvendigvis investere i hus og have for at få del i Virums grønne glæder og fredelige atmosfære? Ikke nødvendigvis, og det er denne 2V’er på Virums Stationsvej 141F et eksempel på. Lejligheden ligger trukket tilbage fra vejen. Til begge sider er der grønne indslag, blandt andet foreningens fælles have. I ejendommen er boligen placeret øverst oppe uden eventuel støj fra en overbo. Zoomes der lidt ud, ses villaer, rækkehuse, frodige haver, parker, marker og natur i stor skala. Fra lejligheden tager det ikke mange minutter at komme til Furesøen med badebro og mange ruter gennem de skovklædte kyster. Inden for rækkevidde er tillige Frederiksdals skove, Mølleåen og andre naturperler i Det Grønne Område. Virum Torv, der har flere supermarkeder og station med S-tog mod København, er i gåafstand. På cykel dukker mange af områdets tilbud op efter et kvarter, herunder Danmarks Tekniske Universitet og Lyngbys livlige byliv.
Foruden freden udmærker 2V’eren sig med lyse toner, en god udnyttelse af pladsen og en flot stand. Flere forbedringer er foretaget i 2024. Badeværelset er frisket op med blandt andet skift af armatur, håndvask, pudsede fliser og et tilføjet skab. Mellem stue og værelse er der etableret en åbning i 120 centimeters bredde for at udvide rum- og lysoplevelsen i begge rum. (Hvis det foretrækkes, kan der relativt let sættes en dør i åbningen, som er etableret i modulmål).Køkkenet er ikke spritnyt, men det er velfungerende, og så har det et lille alrum mod stuen. Køkken-alrum og stue er forbundet af franske fløjdøre i et flow præget af gennemstrømmende lys. Badeværelset byder på separat bruseafdeling. Soveværelset har plads til både garderobeskabe, en arbejdsstation og nattens drømme. Det generelt pæne udtryk giver en 2V’er, der ikke kræver meget, om noget overhovedet, for at være køreklar. For køberen, der er interesseret i hurtig overtagelse, kan det efter al sandsynlighed imødekommes. Gulstensbyggeriet er lavt og former en lille enklave med et rart naboskab. Haven har græsplæne, en del buske, et æbletræ og fælles borde-bænke. Til de fælles faciliteter hører vaskekælder, tørrerum og gode p-forhold, inklusiv ladestander til el-bilen.
Kontakt Nybolig for en fremvisning af den velindrettede og fredeligt beliggende 2V’er i hjertet af Virum.
Mads & Stig
Fordi vi er født og opvokset her
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Stig Henrik Lauridsen
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse