Leder du efter et dejligt sted at bo, hvor ro og fred møder byens puls, så er denne ejerlejlighed på Byporten 41 absolut noget for dig.
Som adressen indikerer befinder vi os midt i Hørsholm By, og hertil i bekvemmelig gåafstand til alt det bedste, byen har at tilbyde. Lige udenfor hoveddøren, og rundt om hjørnet, venter et bredt udvalg af butikker, restauranter, caféer og kulturelle begivenheder. Her er tillige nem adgang til offentlig transport hvad enten det er Kystbanen eller Buslinjer til København. Byens åndehuller såsom Slotsparken, Arboretet og Folehaveskoven indbyder til hyggelige gåture og smukke naturoplevelser. Det maritime miljø og strandsand under fødderne findes lige for enden af Rungstedvej, hvor Rungsted Havn også tilbyder kulinariske oplevelser på de mange spændende spisesteder.
Alt i alt en bynær placering kombineret med masser af natur, kyst & vand og grønne åndehuller.
Lejligheden er blevet istandsat med et moderne og nutidigt design, og alt fremstår indbydende og indflytningsklart. Med masser af lysindfald, og en fornemmelse af at bo i et rækkehus, vil du uden tvivl føle dig hjemme her. Ejendommen rammer absolut den brede målgruppe, og vil appellere til både familier og enlige. Der er mange nævneværdige højdepunkter ved boligen, og særligt den solrige terrasse danner et kæmpe aktiv for boligen. Beliggende mod syd/vest og herved med masser af solskin hele dagen, og det perfekte sted at nyde en kop kaffe eller afslutte dagen med grillhygge i samvær med venner og familie. Samtlige kvadratmeter er veludnyttede og medvirker til velovervejet planløsning indeholdende flot indbydende entré, køkken/alrum, nyrenoveret badeværelse, 2 lyse og rummelige værelser samt en fantastisk stue øverst oppe med højt til loftet samt direkte adgang til terrassen. Bonusinfo: Boligen har nye gulve samt renoveret facade/tag.
Byporten 41 nyder godt af dens yderst eftertragtede placering i bebyggelsen, som giver en skøn ugeneret udsigt til de omkringliggende grønne arealer. Ejerforeningen har sørget for beboernes komfort og bekvemmelighed i form af privat parkeringsplads på foreningen matrikel, således at du aldrig skal cirkulere rundt og lede efter p-plads. Her er desuden brugsret til depotrum som løser ethvert behov for ekstra opbevaringsplads. De åbne grønne arealer er perfekte til udendørs leg og aktiviteter - eller bare til hygge og afslapning på en varm sommerdag.
Lyder dette som dit nye drømmehjem, så tøv endelig ikke med at kontakte os for en fremvisning - vi lover at du ikke bliver skuffet !
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingSe hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse