Godt tilbagetrukket fra større veje bor man her fredeligt og ugeneret. En kort gåtur fører en direkte til Peter Mads Strand og Sletten Havn. Stationen med togforbindelse til København hvert 20. minut ligger ad gode stier 1500 meter fra lejligheden - 30 minutter i tog og man er i Hovedstaden.
Blokken er en af de bedst beliggende blokke i Dageløkkeparken; den ligger uforstyrret for enden af Teglgårdsvej, og nærmest til Øresund.
Humlebæk er en super attraktiv by at bo i, idyl og lækre (special)butikker, kunst og kultur i verdensklasse, gamle fiskerlejer, skove og strande. Her er desuden gode institutioner, biograf, bibliotek, læge, tandlæge, Krogerup Højskole, Aarstidernes gårdsalg m.m.
Lejligheden er beliggende i en absolut veldrevet ejerforening med gode fælles faciliteter som græsplæner med læ-kroge, blomsterbede, legeplads, rigeligt med P-plads og fælles vaskeri. Der er fin opsparing i foreningen, som desuden ikke har nogen fælleslån. Til lejligheden hører der desuden stort pulterrum.
I denne flotte 2-værelses lejlighed bydes man velkommen i en god, stor entré, hvorfra der er adgang til hele lejligheden. Det pæne køkken forbindes fint med stuen, hvilket giver en god, åben og sammenhængende atmosfære samtidig med at stuen får et skønt lysindfald fra de store vinduespartier. Herfra er der adgang til den veludnyttede og aflukkede altan, som på nuværende tidspunkt bliver brugt som soveværelse. Denne aflukkede altan kan ligeledes benyttes som en hyggekrog i forlængelse af stuen eller blot som en almen og velkendt altan - kun fantasien sætter grænser.
I den anden ende af lejligheden finder vi et godt og møblerbart soveværelse samt et flot badeværelse med brus. Desuden findes et veludnyttet bryggers med plads til gode vaskefaciliteter.
Denne velplacerede lejlighed er til dig, som er på jagt efter dit kommende hjem, som er lige til at flytte ind i!
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.