OMRÅDET:
Humleparken ligger super centralt i Humlebæk og denne ejendom ligger som den første i bebyggelsen med udsigt til grønt område mod vest. Området rummer velpassede grønne fællesarealer og mange små stier, som gør det nemt at komme til stationen m.v.. Humlebæk er en super attraktiv by at bo i. Her er fred og ro, lækre (special)butikker, kunst og kultur i verdensklasse og idylliske områder med dejlige badestrande ved de gamle fiskerlejer. Her er desuden gode institutioner og masser af fritidsaktiviteter/sportstilbud både til lands og vands. Kystbanetoget kører direkte til København på ca. 30 min. Der er ikke bopælspligt i kommunen
EJENDOMMEN:
Velindrettet 2 værelses lejlighed. Velholdt ejendom som i 2001 har gennemgået renovering af gavle, betonfacader, murbrystninger, udskiftning af tag, vinduer og døre. Ejendommen er en af de eneste med dørtelefon og samtidig en af de bedst beliggende, med skøn udsigt til grønt område fra stue, altan og soveværelse. Her har man ikke fornemmelsen af, at man bor i lejlighed. Til boligen hører eget pulterrum.
INDRETNING:
Entré med garderobeskab og indgang til et pænt badeværelse og det velfungerende køkken med lille spiseplads. Fra entréen kommer man desuden til lejlighedens stue og herfra er der adgang til lille værelsesafdeling med skabsgang og et soveværelse. Fra stuen har du også adgang til den vestvendte altan, hvor aftensolen og udsigten kan nydes til fulde.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her