Velkommen til Gilleleje Hovedgade 41C.
Her får du den skønneste, lille lejlighed tæt på havnen, byen, stranden og alt andet, som Gilleleje byder på. Vi er 100 meter fra stejlepladsen og 50 meter fra nærmeste togstation. Huset har udsigt direkte til havnen fra køkkenet, så man får virkelig ikke en bedre placering i Gilleleje.
Når man ankommer til ejendommen, træder man ind i en hyggelig entre i stueplan, som har god plads til såvel overtøj som opbevaring. Herfra fører en fin trappe op til 1. sal, hvor man kommer direkte ind i den skønne, lyse stue, der er i direkte forbindelse med køkkenet. Rummet summer af stemning og bliver kun hyggeligere af, at loftet går til kip og har flotte, fritlagte bjælker. Køkkenet er i fin stand og med den dejlige udsigt til havnen, kan man næsten ikke ønske sig mere. Udover det gode køkken/alrum, som også har plads til sofaarrangement og hyggekroge, indeholder lejligheden 2 gode værelser, som kan bruges til alt fra kontor til soveværelse. Til sidst er der adgang til lejlighedens fine badeværelse fra det ene værelse.
Rundt om lejligheden er en skøn anlagt grund med små kroge og bede, og omme bagved findes den hyggeligste gårdhave, hvor der er sol meget af dagen, og hvor man kan nyde dejlige aftener med venner og familie.
Bag ved huset er der reserveret en parkeringsplads til lejligheden, så selvom man bor midt i det hele, kan man altid finde parkering.
Er du på udkig efter en simpel lejlighed med fantastisk beliggenhed, så er den her nu. Der kan gå mange år før, der kommer noget lignende til salg igen.
Ring til os på 48301900, og så finder vi et tidspunkt til en personlig fremvisning.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.