Nu udbydes denne skønne og meget flotte ejerlejlighed, hvor du hver dag kan betages af den smukke udsigt over byen med Roskilde Fjord i baggrunden. Lejligheden er beliggende i det arkitektonisk flotte byggeri på Krudttårnsbakken omgivet af fredede arealer og med en helt unik beliggenhed på toppen af byen.
Her er du kun ca. 5 minutter fra centrum af byen, der byder på gode handelsmuligheder, kulturelle tilbud, offentlig transport og en skønt miljø omkring byens historiske kanal. Desuden ligger lejligheden tæt på sportshal, idrætsanlæg og svømmehal. Endelig skal naturligvis fremhæves al den skønne natur, som Halsnæs byder på. Der er under 100 meter til skoven, hvor der altid er noget nyt at opleve og hvor du kan følge årstidernes skiften hele året rundt. Du er desuden omgivet af vand til alle sider, idet Roskilde Fjord og Arresø er under 1 km. væk og der kun er en kort køretur på ca. 20 minutter til den lækre badestrand i Liseleje.
Ejerlejligheden præsenterer sig lys, indbydende og velholdt og har en super veltilrettelagt planløsning, som byder på en rummelig entré, to gode værelser og et nydeligt badeværelse med bruseniche og vaskesøjle. Herudover har du et fantastisk stort og meget skønt opholdsrum med køkkenalrum og stue ud i ét. Her er der højt til loftet og lysindfaldet strømmer ind fra de flotte vinduespartier og skaber en lys og meget åben stemning. Udsigten kan nydes fra både køkkenalrum, stue og det ene værelse, så der er altid noget smukt at kigge på uanset hvor i lejligheden du befinder dig.
Åbner du døren fra stuen, kommer du ud på en dejlig terrasse og have, som er perfekt orienteret i forhold til solen. Her er der god mulighed for at slikke solskin, grille med familie og gode venner samt nyde de smukke solnedgange over fjorden.
Er du nysgerrig for at se mere ? Så kontakt os for en fremvisning af denne dejlige lejlighed på Krudttårnsbakken 9.
Vil du læse mere om mulighederne i vores kommune, så klik på nedenstående links.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.