Med en skøn placering på Slotsgade, få hundrede meter fra Slotssøen, finder I denne charmerende lejlighed med skøn altan i en flot bygning fra 1902. Lejligheden er gennemrenoveret i 2021/2022 med blandt andet nyt køkken og bad samt opdatering af elinstallationer, så alt står fuldstændig skarpt og indflytningsklart. Der er desuden privat parkering i gården samt opbevaringsrum på loftet over lejligheden.
Fra opgangen træder I ind i en pæn, lys entré, hvorfra der er adgang til et flot gæstetoilet og åben forbindelse med køkken-alrum og stue. De mange vinduer sørger sammen med altanen for et smukt lysindfald gennem hele rummet.
I det lækre, grebsfrie Aubo-køkken er der ikke gået på kompromis med noget. Her er både Quooker, integreret kaffemaskine, vinkøleskab fra Witt, ovn med både damp- og sous vide funktion og meget, meget mere. I enden af rummet ud mod altanen er der en fin spiseplads, og i sommerhalvåret kan I lade altandøren stå åben og nyde det hyggelige uderum.
Fra køkkenet er der forbindelse til et godt depotrum samt et indbydende badeværelse med god plads til vaskesøjle og opbevaring. To af boligens tre store og lyse værelser tilgås ligeledes fra køkkenet, men det sidste værelse ligger ud mod stuen.
Bag spisepladsen er køkken og stue let opdelt med en række fritstående bjælker, som et nik til bygningens historie. I selve stuen har I god plads til både spiseafdeling og et skønt sofahjørne.
På Slotsgade 29 får I en smukt istandsat lejlighed med en uovertruffen lokation tæt ved SlotsArkaderne og i gåafstand til daginstitutioner, Posen, Slotssøen og Barokhaven samt byens torv med de hyggelige cafeer. Hillerødsholmskolen er en kort cykeltur væk, mens toget kører fra Hillerød Station under en kilometer fra døren.
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingSe hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse