Velkommen til denne drøm af en lejlighed midt i Allerøds gågademiljø. Her præsenteres du for en stor, rummelig, stilren og virkelig dejlig luksus lejlighed, med et hav af muligheder.
Med en helt central beliggenhed i Allerøds bymidte har du direkte udgang til byens hyggelige gågade med et rigt liv af caféer, spisesteder samt indkøbs- og shoppingmuligheder
Allerøds berømmede teater Mungo Park samt biblioteket ligger lige rundt om hjørnet, og stationen, skole samt daginstitutioner ligger i kort gåafstand.
Ejendommen er opført i 2007 med fokus på udnyttelse af dagslys i alle rum og moderne stilrent design, og man bydes indenfor i den store lyse forstue med indbyggede skabe og adgang til det ene af boligens to lyse badeværelser,
Den store stue er en sanseoplevelse af blødt dagslys fra vinduer der går fra gulv til loft, og udsigten går over altanen til skoven ganske tæt på.Stuen kan stå rummelig og luftigt, eller kan rumme både stue og en spiseafdeling. Rummets lyse en suite værelse med udsigt over
huse mod skoven er det perfekte børneværelse eller hjemmekontor
Den pragtfuld altan, der løber langs lejlighedens sydvendte facade, i alt over 15 meter, har qua sin størrelse præg af terrasse, og er et uvurderligt sommer fristed for grønne fingre, glade børn og kaffenydere.
Det andet af boligens værelser finder du i lejlighedens midte omgivet af lyset fra de store vinduer til to sider.Her har man mulighed for endnu et børneværelse eller kontor med fuld udnyttelse af lyset fra de smukke vinduespartier.
I det store lyse køkken mødes familien.Her er plads til bord og stole, og centralt i rummet
står den blankpolerede køkken ø, hvor man let samles og snakker imens der laves mad - et virkelig dejligt køkken for både den seriøse madkunstner og travle beboere. Herfra adgang til forstuen samt boligens tredje og store dejlige soveværelse med eget badeværelse der står i lyst og klassisk design inkl. vaskesøjle og bruseplads. Rummet er lyst og roligt, med høje lyse skabe og et enkelt vindue med udsigt, der sikrer både privatliv og stilhed.
Ejendommen er udenom flot og veldrevet, med en lukket, solrigt og velplejet stor midtergård med græsplæne og udendørs havemøbler.
Her er flere elevatorer, der giver adgang til både parkeringskælderen og gaden, og som kun kan benyttes som adgang til etagerne af ejendommens beboere.
Her har du en vidunderlig lejlighed til den moderne familie og kvalitetsbevidste boligejer i alle aldre, der simpelthen skal ses.
Du er altid velkommen til at ringe til os på tlf. 4516 1200 eller sende en mail hvis du har spørgsmål. Du har også mulighed for at deltage i et af vores åbent hus arrangementer.
Går du i salgstanker er du naturligvis også velkommen til at kontakte os, for en aftale om en uforpligtende og gratis salgsvurdering.