Man får den fredeligste beliggenhed i et af Værløses allerbedste kvarterer ned til Søndersø.
Rækkehusbebyggelsen, som er i hvide sten og opført af Johan Christensen, ligger omgivet af skøn natur, som udover Søndersø også byder på den gamle æbleplantage, smukke grønne rekreative områder samt Ryget Skov.
Der er stisystemer til såvel skole, børneinstitutioner, svømmehal og sportshal, som ligger ganske tæt på, og vil du gerne fragtes til næsten døren med indkøbsposerne, kan bussen fra Værløse Station klare det.
Boligen byder på en stor privat terrasse på hele 23m2 med udsigt til søen, hvor du kan nyde udsigten samt de stille aftener med hinanden, hvilket er et af lejlighedens helt store plusser. Derudover byder boligen også på to store badeværelser med gulvvarme og god opbevaringsplads. Udover det store badeværelse i stueetagen, er der også et dejligt stort og lyst soveværelse, samt gangarealet, som er entréen til resten af boligen på 1. sal.
Ovenpå mødes du af de store vinduespartier ud til den store terrasse, samt køkken alrum og tilhørende dagligstue. Derudover er boligens masterbedroom også at finde på denne etage, samt boligens tredje soveværelse. Fra begge værelser er der udgang til svalegangen, hvor man kan sidde og nyde morgensolen.
Lyder boligen interessant og kunne du tænke dig at nyde solen på din egen private terrasse i et fredeligt område? Så er Dalsø Park 3B, 1. bestemt et besøg værd.
Vi glæder os til at vise dig boligen!
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her