Denne villalejlighed vil tage pusten fra de fleste, når de første gang træder ind og ved selvsyn konstaterer den uhørt høje kvalitet, de lækre materialer og de intet mindre end fantastiske løsninger.
I en markant og historisk, arkitekttegnet ejendom er der over de seneste par år – igen med en arkitekts hjælp – gennemført en gennemgribende, men samtidig nænsom og respektfuld restaurering. Dette har resulteret i en bolig, som er noget helt ud over det sædvanlige.
Ejendommen rummer i alt tre boliger, hvor denne ligger på første sal. I hovedplanet er her trappe, entré med trappe til første salen, et ualmindeligt lækkert badeværelse med dobbelt niche, soveværelse . Endelig er her en meget stor, lys og luftig stue i åben forbindelse med køkken/alrummet. Her er der – via flotte skydedøre – udgang til altanen, hvorfra I har den skønneste udsigt over kvarteret, Marielystvej m.m. Herfra kan I også se kasernen og det store, smukke Dannebrog, når det sættes og stryges hver morgen og aften.
I kælderen er et stort vaskerum, et fællesrum, samt et stort og tørt depotrum.
På trods af den rolige beliggenhed, kommer I til at bo helt centralt i byen. Institution og flere skoler er i kort gå-afstand. Det samme med ungdomsuddannelser, fritidsaktiviteter og selvfølgelig alle de indkøbsmuligheder, I kunne drømme om.
Den beskedne plads her gør det ikke muligt til fulde at beskrive, hvor lækker denne bolig faktisk er, så derfor bør I unde jer selv en fremvisning af den. Vi garanterer, at det bliver noget helt særligt.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her